Royal Metal Fest '12 - Lørdag
Populær
Lørdagen til Royal Metal Fest bød på masser af brutale indslag, men det blev afslutterne i Pretty Maids, der for alvor introducerede festen, selvom Crocell også bød godt op til dans.
Første band på scenen på andendagen til en lille festival er altid dødemandsvagten. I år havde Diamond Drive trukket det lod, og bandet gik til opgaven med krum hals. Der var vel 10 - 15 mennesker i salen, da de tændte for monitorerne og lod musikken banke de sidste indtørrede øl- og brækrester fra gårsdagens fest af scenegulvet. Skaren voksede dog til omkring 40, som koncerten skred frem, og det var Diamond Drive glade for. Forsangeren selv erklærede, at han troede de skulle spille for én fan, der trofast stod og heppede med ved hegnet, og han var derfor glad for opbakningen.
Lidt samme skæbne overgik efterfølgende Mordax (
" target="_blank">video), som skulle videreføre depechen. Bandet havde god lyd og de udmærkede guitarister fik åbnet op for sluserne. Med blandt andre 'Trademark: Strangulation' og en masse andre fra debutpladen 'Violence Fraud Treachery' gav Mordax Royal Metal Fest en smagsprøve på sin solide blanding af thrash og død. De lukkede med et cover af Metallicas 'Ride the Lightning' og den slags kan vi godt lide. Det kunne alle tilstede vist.
Med forventning om mere
Slow Death Factory udgav for nogle år siden en ret sej skive, som bandet gav væk som gratis download. Siden forsvandt de, men var til Royal Metal Fest tilbage med deres første officielle optræden i nogle år. Bandets groovy metal skuffede desværre lidt. Den nye mand på vokalen - Daniel fra PitchBlack - gjorde det ellers godt. Interessant til lydbilledet var også Morten Gilsteds guitarlyd, som var mere overdrive't end distortet, og det passede fedt til de staccato-agtige riffs. Til gengæld duede den ikke til leads, og i ren version blev det endda lidt rodet at høre på.
"Fabrikken" spillede selvfølgelig materiale fra førnævnte skive, og det virkede denne dag bedre end det nye materiale, som viste at bandet umiddelbart havde ændret lidt på sin stil, og det var lidt svært at regne ud, hvor de erfarne kræfter bag ville hen med mixet af groove-smadder og så det mere afslappede lydbillede med ren guitar og ditto vokal. Det var nok et planlagt gimmick, da Gilsted smadrede en guitar til sidst og kylede den ud til publikum. Vidste man ikke bedre, kunne det også have været pga. frustration over showets lidt sløje opbakning.
Fest og snaps
Trods tømmermænd så gik det meget bedre for det næste indslag, der ligeledes var dansk og stod for groovy, tung og lettere melodisk dødsmetal. "Husorkestret" Crocell stod klar med headbanging og bandets efterhånden ret kendte snaps, der gladelig blev delt ud af. Igen viste bandet sig bedst i det mellemtunge tempo, hvor sangene virkelig oser af sej stemning, og får tilhørernes nakker til at rykke smukt i takt. Men om det var hurtigere numre eller den tunge klassiker 'Winter Is Coming', så satte tonerne i den tætte, fede lyd helt klart gang i en fest på gulvet foran Voxhalls scene. Se video
" target="_blank">HER.
Forsinkede pølser
Aarhus stod jo lidt på den anden ende pga. demonstrationer fra anti-muslimske grupper lige uden for spillestedet samt mod-demonstrationer andre steder i byen. Heldigvis havde vagterne og politiet godt styr på det, så metalpublikummet var i trygge hænder. Postyret betød dog en forsinket pølsevogn, så i stedet blev burgerjointen overfor prioriteret frem for danse-teateret H.O.T.E.L. Grillens TV med DR-Update viste ca. samme billeder som et kig ud af vinduet.
Med Devilutions udsendte mætte og tilfredse tilbage stod den på aftenens første ansigtsmalede band. Året var stadig 2012, men på banneret stod der 2013. Og så i noget større bogstaver: Endstille. Det tyske black metal bands musik var præcist så ekstrem som forventet, og blastbeatene blev skudt hastigt afsted, mens der blev fræset som gjaldt det livet på guitarerne. Publikum tog godt imod bandet, der som tak returnerede et ganske velspillet, omend lidt trivielt show (
" target="_blank">video).
Brutale antikristne svenskere
Herefter blev det ekstremt på en lidt andet måde. Menuen stod nu på dødsmetal, som fint kunne stille folk med hang til brutal og teknisk velfunderet dødsmetal tilfredse. Svenske Aeon (video
" target="_blank">HER) leverede et glimrende show med både tyngde og teknisk lir fra de to 7-strengede guitarer. Desuden imponerende "helikoptere" fra bassisten med det lange, lange garn. Bandet leverede et fornemt og tight sæt med masser af spydigheder rettet mod kristendommen.
De to ekstreme bidrag fra hhv. Tyskland og Sverige havde helt klart trukket flere folk ud af gemmerne og hen til scenen, men der var plads til flere og antallet steg da også gradvist bagefter - fra Taake over Keep of Kalessin til aftenens party-skabere i Pretty Maids. De danske veteraner var helt klart ramt lige i bulls-eye fra bookerne i forhold til fredagens afsluttere i Evergrey, der desværre umiddelbart kunne frygtes at være gået hen og blevet lidt passé.
Læs anmeldelserne af lørdagens tre sidste bands her:
Taake
Keep of Kalessin
Pretty Maids
(denne artikels afsnit om Diamond Drive og Mordax er skrevet af Kong Kent - red.)