Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Så svedigt - så fedt

Populær
Updated
Så svedigt - så fedt
Så svedigt - så fedt
Så svedigt - så fedt
Så svedigt - så fedt
Så svedigt - så fedt

Overraskende nok var der plads til alle fremmødte på det lille amagerkanske spillested Beta, men det kan ikke vare længe, før der skal bruges mere plads, når Dødning skal trykke den af.

Kunstner
Spillested
Dato
10-04-2010
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Som de står dér på scenen, er de en lidt broget flok, der rummer alt fra bare tæer, pagehår (næsten da…), briller, piercinger og tatoveringer, men målet for deres fede metal og spillelysten står de sammen om. Det står helt tydeligt i det energibrag, som Dødning leverer på den lille scene.

Trommeslageren er hensat til podiet bagerst , men ellers står fem knægte og kæmper om at stå forrest på en lille scene, der ikke har plads til så mange fremadstormende metalhoveder på én gang. Havde det været en fodboldkamp ville man have talt om høje albuer og sure miner, men det her er en fest!

Sekstetten starter med at pille opvarmernes optræden lidt fra hinanden. For nu er lyden fantastisk fyldig, grum og nedstemt lækker, og står i skarp kontrast til den lyd, der kom fra anlægget blot en halv time forinden. Lysshowet er stadig ganske statisk, men der er nu også rigeligt show at se på den kun 40 cm høje scene.

Lidt efter lidt bliver der lidt bedre plads allerforrest på scenen, da sanger Aske af og til skrider ud til siden for at krydre den sejt gyngende metalrock med mellotron. Han giver sig så meget, at han ligner en slagen mand efter et maraton, men når der skal synges er han på og gnisten lyner i øjnene.

Det samme kan man sige om de andre i bandet, men Mikkel på leadvokal må fremhæves for sit talent for frontmanship samtidig med at han både synger, råber og growler sig godt igennem numrene.

Djævelen er dansker

Dødning har været i studiet hos Jacob Bredahl, så debut-albummet ligger klart, men der shoppes lige nu efter den rigtige pladedeal. Vi må derfor vente til efteråret for at smide skiven på anlægget, men live må man gerne høre godterne. Og det er godter, som bandet har med sig. For eksempel er det i Sort Søndag spillede nummer, 'Djöfullin Er Danskur', et godt træk i sættet, og sangen ryger af sted med en hilsen til Psyke Projects Martin, der er kommet galt af sted med sin fod og ligger på hospitalet.

Også 'So Little Time So Many Drugs', der er et stærkt nummer fra bandets demo vækker begejstring på gulvet foran scenen. Beta er et lille sted, men særdeles velegnet til den type arrangementer, hvor temperaturen og fugtigheden i lokalet stiger, så man nærmest sveder ligeså heftigt som fyrene på scenen.

Der sluttes af med en hyldest til den sjove røgtobak og nummeret 'Black Weed', hvis intro ligger i grænselandet til Beatles' 'Come Together' (denne sammenligning er helt for anmelderens egen regning). Et fremragende show, hvor valget af dette nummer som afslutter virkede lidt spøjst, da det ikke virkede nær så interessant, som det materiale Dødning ellers præsenterede for os. Men når pladen kommer og alle numre kommer ind under huden, så forstår man måske bedre denne afslutning.

Dødning har et par shows i København endnu inden de spiller på SPOT-festivallen i Århus til maj. Tjek bandets myspace for mere om dette og hør deres sprøde toner.