Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kunsten at underholde

Populær
Updated
Kunsten at underholde
Kunsten at underholde
Kunsten at underholde
Kunsten at underholde
Kunsten at underholde
Kunsten at underholde
Kunsten at underholde
Kunsten at underholde

Slipknot var magtesløse overfor Forums elendige lydforhold, men holdt skansen under et 90 minutters langt deja-vu af de sædvanlige tricks, dog nu i en større produktion og indpakning.

Kunstner
Spillested
Dato
12-02-2015
Trackliste
1. Sarcastrophe
2. The Heretic Anthem
3. My Plague
4. The Devil in I
5. Psychosocial
6. The Negative One
7. Eeyore
8. Liberate
9. Purity
10. Before I Forget
11. Duality
12. Left Behind
13. Spit It Out
14. Custer

15. (sic)
16. People = Shit
17. Surfacing
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

"Indstuderet underholdning", skrev undertegnede om Slipknot, da amerikanerne indtog Orange Scene på Roskilde Festival i 2013. Det var ikke et udtryk for at koncerten på nogen måde var ringe, men ganske vist fordi Slipknot er i kategorien af de store metalbands, man overført til filmens verden ville kende som en blockbuster fra Hollywood.

Alle kender formentlig oplevelsen fra biografen. Her, hvor vi sidder i mørket og får brag og effekter serveret i maksimal voldsomhed, og håndværket er skruet upåklageligt sammen. Vi får lige præcis det, vi forventer: Rendyrket underholdning, der følger fortælleskabelonen til punkt og prikke, så vores hjerne ikke behøver at bearbejde andet end de mange sanselige indtryk. Men er det så kunst eller blot et kommercielt produkt? Mange kritikere vil hævde det sidste, thi kunst er de film, som frigør sig fra de faste rammer og som søger at udforske mediet fra en original vinkel.

Parallellen til musikkens verden

Og for nu at komme til sagen. Siden debuten i 1999 har Slipknot slået sig fast som årtusindets mest succesfulde metalbands. De er den sublime blockbuster med ni super professionelle musikere i hovedrollerne, der effektivt får handlingen til at brage løs fra første og til sidste sekund, mens en hær af dygtige folk omkring dem, får teknikken til at glide perfekt.

Koncerten i Forum torsdag aften bevidnede nok engang, hvor kompetente maskemændene er – og for 10. gang på dansk jord siden debutkoncerten på Vega i 1999. Siden da er varen stødt blevet mere og mere udspekuleret over årene. I aftes vildere end nogensinde, og foruden de tre koncerter på Roskilde Festival, også foran deres største publikum her i landet, cirka 6000. Og gæsterne fik, fra Slipknots side skal det hedde sig, den forventede og fulde valuta for billetten.

Flammer og Christiania-flag

Et næsten konstant flammehav snoede sig helt op under betonklodsens tagkonstruktion. Shawn Crahan og Chris Fehn roterede rundt på podier i hver side af scenen og tævede løs på tønderne. Dj Sid Wilson tonsede rundt som en trold i en æske og kom to gange spurtende over scenen med et blafrende Christiania-flag i hænderne (som altid). Og hovedpersonen Corey Taylor? Han sang sig gennem numrene med bestialsk skønklang og styrede som altid showet med en imponerende selvsikkerhed. Og "the maggots" tog vanligt imod enhver ordre om at hoppe, huje eller sætte sig ned på hug under 'Spit It Out', så Forums menneskehav hoppede i vejret til kommandoen "jump the fuck up".

Sådan fik vi en 90 minutters skræddersyet og indstuderet forestilling styret ned til mindste detalje. Heavy-underholdning på højeste niveau med alle Slipknots velkendte tricks pakket ind i en endnu vildere kulisse.

At niveauet på de seneste udgivelser ikke matcher amerikanernes to første plader, efterlod de igen heller ingen tvivl om med en sætliste, der ud af 17 numre bød på ti fra de to fandenivoldske og fremragende udgivelser. Og netop overgangen fra den hæsblæsende 'Iowa' og til deres helt store kommercielle gennembrud med den polerede, Rick Rubin-producerede 'Vol. 3: (The Subliminal Verses)' stod virkelig klart. De letbenede og poppede 'Before I Forget' og 'Duality', der nu naturligvis nok fik de fleste af Forums 6000 gæster til at synge med, blegnede ved siden af aggressive skæringer fra karrierens start.

Fortidens fandenivoldskheder tordnede ud over scenekanten. Fra klassiske 'The Heretic Anthem' over triple-pondus fra debuten i form af 'Eeyore', 'Liberate' og 'Purity' til ekstranumrene '(sic)', 'People = Shit' og 'Surfacing'.

For lidt nytænkning

Det er også en kunst at kunne levere et show i det format. Men det minder mere og mere om et deja-vu uden ambitioner om for meget nytænkning eller originalitet. Og den 18. juni skal vi igennem seancen igen. For det kom selvfølgelig ikke som den store overraskelse, da Corey Taylor en times tid inde i koncerten annoncerede, at maskemændene fra Iowa vil dukke op om fire måneder på årets Copenhell. En glimrende bred bookning, der nok skal blive et hit blandt folk og fadøl.

Men i det mindste under anstændige forhold.

For nu at blive i filmens referenceramme, så svarede Slipknot i Forum vel til at se en spektakulær 3D-film på en skrammelkasse fra 80'erne. Men man magter efterhånden ikke at komme med flere udgydelser over Frederiksbergs betonklods, der nok engang sørgede for elendige lydforhold. For slet ikke at nævne, hvordan den i forvejen dårlige luft fik en snert af Vorbasse Grisemarked over sig, da stanken fra pølser og grill lagde sig som en tung kvalmende sky over publikum, der så også lige måtte bløde 55 kroner for en 40 cl. lunken fadøl. Så har man jo slet ikke nemt ved at få råd til Slipknots hoodies i merchboden, der åbenbart skal stå i 700 kroner for en gang standardbomuld med et print på. Sådan. Lige i rockens ånd.


King 810

Shit, det var ringe!