Norden i førersædet
Danske Solbrud og amerikanske Mutilation Rites var i hver deres ende af skalaen, da Loppen bød på undergrundsblack den første søndag i september.
Loppen på Christiania er et af de spillesteder, hvis akustiske rammer splitter bands ad; er der styr på udtrykket og gearet, har man intet at frygte, men hvis det omvendte er tilfældet, har man alt at miste. Begge scenarier udspillede sig sidst på aftenen denne søndag.
Amerikanske Mutilation Rites er et velkendt navn på undergrundsscenen, og deres genreflirtende black metal, der både henter inspiration i dødsmetal, crust, punk og doom, er anmelderrost. Live viste bandet sig dog af at være af en anden og ærgerlig størrelse.
Det mudrede udtryk, der hersker på deres seneste udgivelse ‘Chasm’, var bestemt at spore i deres optræden, selvom det bestemt ikke virkede intentionelt. Musikkens i forvejen generte melodier blev forvist af et – trods alt imponerende og udholdende – blastbeat-inferno, der fremmarcherede et hav af distortionguitarer, der kun syntes at blive drevet af en insisterende takt.
Ikke desto mindre er det forventeligt på Loppen, hvorfor det mest skuffende ved gruppen var bandets langsomme indlevelse i koncerten. Først en halv time inde i showet synes det introverte kvartet at finde deres plads i musikkens ellers relativt aggressive og energiske stil, der under sidste nummer fandt vej til de mange og adspredte publikummer, der valgte at vente på Solbrud i ro og mag ved salens caféborde og bar. At slutte på toppen viste sig ikke at være en god ting for Mutilation Rites.
Hovednavnet, derimod, leverede en topperformance fra start til slut – ikke at det kommer som nogen overraskelse, for det er tilfældet ved størstedelen af bandets koncerter. Det egentlig imponerende denne aften var, hvordan Solbrud forvandlede Loppen til et sted, hvor enhver lille detalje i musikken rungende tydeligt gennem salen. Hvem skulle have troet, at det overhovedet kunne lade sig gøre på Christianias mest kendte spillested?
Nordvest-gruppen spillede med vanlig præcision og den indlevelse, der er med til at intensivere det varierede atmosfæriske udtryk, musikken bæres af på plade. Særligt ‘Forfald’ og ‘Det sidste lys’ fra bandets seneste og anmelderroste plade ‘Vemod’ blev leveret mesterligt.
Et ordentligt stykke håndværk står bedst og stærkest alene. Solbrud kræver hverken ild, Satan eller corpse paint-cirkus for at fungere, tværtimod. Alt, man behøver, er at lukke øjnene og give slip.