Smukt og frygtindgydende
Populær
Solbruds livtag med black metal omfavner både det atmosfæriske, dystre og moderne, og det gør ’Vemod’ til en af de mest interessante udgivelser i nyere dansk metalhistorie.
2. Forfald
3. Menneskeværk
4. Besat af mørke
I mere end et halvt årti har Solbrud været et kendt navn i den danske undergrund, der allerede fra start skilte sig ud fra mængden; meget få af deres liveoptrædener har skuffet, og der går flere år mellem deres udgivelser. De ved, at god og ordentlig musik tager lang tid at skrive, og de har altid prioriteret kvalitet frem for kvantitet. Solbrud er et selvsikkert band, der er stolte af deres produkt. Med god grund.
‘Jærtegn’, bandets forrige udgivelse fra 2014, blev en milepæl i deres karriere. På ‘Vemod’, deres tredje plade, samler bandet tråden op efter ‘Jærtegn’. Albummet er gennemarbejdet, og musikken taler for sig selv. Med kun fire numre giver Solbrud plads til, at hver enkelt sang kan udvikle sig og tage lytteren med på en rejse i et stormfuldt og ekspressivt univers.
Åbningsnummeret ‘Det sidste lys’ indledes med en flere minutter lang intro, hvor få guitaranslag og et spor med stormlyde efterfølgende afbrydes af et distortioninferno, som sætter dagsordenen for resten af pladen; stemningen er mørk, dyster og eksplosiv. Solbruds kunstneriske vision er klar og udfoldes undervejs gennem en bundsolid dynamik, hvor stille og hurtige passager er lige vigtige – alt er nøje planlagt, og det mærkes. På mange måder er ’Vemod’ et svært tilgængeligt album, da det kræver koncentration fra lytteren for at blive fuldkommen opslugt i universet – i hvert fald for maksimalt udbytte. Men giver man sig hen til musikken og lukker øjnene, er det som at stå på en bjergtop i de norske fjelde, hvor udsynet er overvældende og naturen ubarmhjertig. Det er smukt og frygtindgydende på samme tid, og det er det, ægte kunst skal kunne.
Et aspekt, som albummet også rummer, er udvikling inden for givne rammer. Selvom det gennemgående udtryk er traditionel og atmosfærisk black metal, gives der også plads til post-black metallede, akustiske, bombastiske og teatralske elementer – jo mere albummet skrider frem, jo mere udvides de musikalske rammer, men altid bevares den røde tråd.
Albummets længste og stærkeste nummer, ’Menneskeværk’, indledes af et intermezzo, der drager stærke paralleller til introen på Anna von Hausswolff-sangen ’Discovery’. Og er der noget, hun mestrer, er det et kolossalt lydbillede. Gennem disse og lignende værktøjer sørger Solbrud konstant for musikalske åndehuller, der virker som emotionelle rutsjeture og fastholder lytterens interesse. Det gør også, at pladens dybde åbenbares yderligere, for hver gang man lytter.
’Vemod’ er en intens oplevelse. Det er tydeligt, at bandet mestrer alle aspekter og kroge af black metallen, hvilket gør dem til et uundværligt og yderst relevant bidrag til en musikscene, der i de store hele efterhånden er spækket med ligegyldigheder.