Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2015: Solbrud tryllebandt folket

Populær
Updated
Copenhell 2015: Solbrud tryllebandt folket
Copenhell 2015: Solbrud tryllebandt folket
Copenhell 2015: Solbrud tryllebandt folket
Copenhell 2015: Solbrud tryllebandt folket
Copenhell 2015: Solbrud tryllebandt folket
Copenhell 2015: Solbrud tryllebandt folket
Copenhell 2015: Solbrud tryllebandt folket

Med list og atmosfærisk black metal forførte Solbrud publikum fredag aften i mørket og sørgede for, at Pandæmonium-scenen levede op til sit navn.

Kunstner
Dato
19-06-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Da solen var gået ned bag bakken ude bag Smadreland og Tutten Bodega på Refshaleøen, kunne københavnske Solbrud gå på Pandæmonium-scenen og levere nattens mørkeste koncert. Både visuelt og kunstnerisk.

For Solbrud er black metal af den dystre slags.

Der var et flot fremmøde, og stemningen var god allerede fra start, hvor publikum stod og råbte på bandet. Der var god lyd fra første nummer, og de sat i deres lange, lige dele komplekse og simple numre, der er så lange, at bassisten kunne nå at tage sin langærmede trøje af undervejs i et nummer, da det alligevel blev for varmt at stå på scenen i bomuld til håndleddene.

Formlen er simpel og den virker. Solbrud spiller musik, som den er på pladen. Deres introverte facon står i skærende kontrast til resten af festivalens mere udadvendte frontfigurer, der gør en dyd ud af at interagere med publikum og få dem med på spøgen. Solbrud gør så absolut ikke. De fremfører deres kunst og lader lyden tale for sig. Det fungerer helt perfekt for dem, der allerede er bekendte med Solbrud, men gør det måske også svært fra udefrakommende at følge med.

Indhyllet i røg messer de udtryksløst fra undergrunden og hyldes af deres venner fra Ungdomshuset på Dortheavej, hvorfra de er groet og har udviklet sig til nu at være et af landets bedste bands i den sorte genre.

På Copenhell tryllebrandt de publikum i en times tid, der betyder, at Solbrud tog os med ind i midnatstimen. Da koncerten drejede på hæld, kastede de nogle t-shirts ud til publikum og forsangeren nøjedes efter sidste nummer kort at sige ”tak” fra scenekanten til det ganske imponerende fremmøde, der var på Pandæmonium-scenen på det relativt fremskredne tidspunkt.

Solbruds musik er lige dele hypnotiserende og terapeutisk alt efter hvilket udgangspunkt lytteren selv har. Der er tid til at lukke øjnene, nyde musikken og lade sig føre hen i en atmosfære af rytme, melodi og mørke. Der kan også headbanges og moshes, hvis man bruger Solbruds energi aggressivt, hvilket der så sandelig også blev gjort.

Dette var deres anden koncert på Copenhell og klart den med det største fremmøde. Solbrud har, som konferencieren efter koncerten sagde, potentielt en stor fremtid for sig, da de har deres helt egen lyd og stil. På Copenhells egen hjemmeside står der, at man kan forvente, at det føles som at blive spiddet og smadret af dæmoner fra afgrunden. Faktum er, det føles mere som at blive luret derned af en sortklædt forførerske, der har lært at flirte i Ungdomshuset, og nu snører verdens befolkning om lillefingeren én efter én.