Copenhell 24: Rebelsk Rave
St. Digue trak Gehenna op til et rebelsk rave og lukkede onsdag på Copenhell af med maner.
Gehenna var måske ikke helt parat, da Kasper Deichmann indtog scenen og sendte dybe synthbastoner ned over os. Det første nummer, ‘Doomsday’ fra ‘Everything Hits at Once’ passede dog fint til det venligt lyttende, men lidt stillestående publikum. Med sig på scenen havde Deichmann Sophie Lake/Suo Fei, som mange nok vil kende fra hendes virke i Konvent og Pleaser og før det Shamash. De to udgør også den rå black metal-duo Abyssinia. Sophie gjorde en virkelig god figur. Hun spillede elegant guitarfigurerne fra studieindspilningerne og tilføjede sit eget twist en del steder. Også Emil Lake, hvis trommespil i Demersal jeg er kæmpe fan af, fandt en god balance i sit spil. Elegant tilpassede han sit trommespil, så det føjede noget levende til musikken uden at miste forbindelsen til den mekaniske rytmiske charme, Deichmanns kompositioner har.
Deichmann sang forrygende, og han er jo en stærkt underholdende performer på en scene. Koncerten kom op i et højere gear, da Sophie Lakes kollega fra Pleaser, Annie Marie Nyvold, entrede scenen, og vi fik den oprørske partystarter ‘Get Caught’. Pludselig var festen der for alvor. Vokalerne sad lige i skabet, og Emil Lake fik føjet et skær af elegance til den trioliseret hakkende slutning på nummeret.
Op, op, op!
Herfra steg energiniveauet støt gennem koncerten. Konvents Rikke Emilie List brølede smukt med på den fabeltagtigt tunge men også frenetisk indpiskende ‘Posessed’ – måske det nummer, publikum som helhed reagerede mest intenst på. Det er da også en yderst fængende sang. Gehenna, som har dannet rammen om så mange black- og hardcore-koncerter, fungerede perfekt som arena for St. Digues gotisk klingende, punkede rave, og der var ingen tvivl om, at Copenhell sagtens kan danne rammen om den slags oplevelser.
Det emotionelle peak kom med ‘Arm’s Length’, som, ligesom på EP’en ‘Death Wave’, gæstedes af den storsyngende Shaam Larein. Nummeret fik i øvrigt en snas mere kant af, at Sophie Lakes blackede take på den gotiske chorusguitar fra studieindspilningen. Det blev også til et herligt gensyn med Skvat fra Stikkersvin på ‘Afkald / Slesk Sympati’.
“Ingen er frie, før alle er frie! Befri Palæstina,” skreg Deichmann, inden vi fik det sidste nummer, ‘Countess of the Night, hvor scenen blev badet i rødt og grønt lys, mens Sophie Lake bar det palæstinensiske flag som kappe. Men vi blev snydt! Gehenna ravede så hårdt, at vi fik et ekstranummer, nemlig en super coverversion af Misfits’ ‘Hatebreeders’. Således fik vi også sat flueben ved syng-med-faktoren til en koncert som var opløftende og vellykket.