Store Sammenligningsaften
Det nye Hatesphere fik koncertdebut fredag aften i Albertslund. Emil Svendsen var til stede.
Det ny Hatesphere reddede æren i deres debutkoncert med ny sanger på Forbrændningen i Albertslund. Det århusianske thrashband har ellers blødt medlemmer i år. Først røg trommeslager Anders Gyldenøhr og bassist Mikael Ehlert, dernæst guitarist Henrik ”Heinz” Jacobsen. Som sidste i rækken skred frontmand Jacob Bredahl, og udover at Bredahl altid har været lidt af en showmand, er det altid alvorligt for et band at miste sangeren, da udtrykket uafværgeligt vil blive ændret med en ny stemme. Der var med andre ord dømt Store Sammenligningsaften for sådan må det være, når man fortsætter et band under det gamle navn, men med så mange nye medlemmer og især med ny vokal. Den nye stemme[/b] Den ny stemme i Hatesphere er dugfrisk i mere end en forstand. For det første kommer fra en ret ung sanger, den purunge Jonathan Albrechtsen (bill.), som man måske kender fra bandet Mudslide, og for det andet var det først nogle dage forinden, at hans udnævnelse var blevet offentliggjort. Selv om hans krop kun fylder ca. det halve af Bredahls er hans growl mørkere og mere grynet. Det er et kraftfuldt growl, så jeg forstår godt han har fået posten, men Albrechtsen laver til gengæld ikke så meget andet end det, modsat Bredahl, der havde lidt flere tangenter at spille på. Man kan sige at hvor Bredahls vokal er mere thrashet er Albrechtsens mere dødsagtig. Albrechtsen lagde sig i selen for at videreføre den spilleglade sceneudstråling, hvilket har været lidt af et varemærke for Hatesphere, og det gik ganske fint for ham, selvom han måske ikke helt har fundet sig eget udtryk endnu. Generalprøve[/b] Et velvilligt publikum tog rigtig pænt imod bandet, og det leverede en fuldt ud godkendt præstation, selvom det ikke kom helt så meget ud over scenekanten, som man er vant til. Nu var det godt nok en debut med en ny sanger, men man fik alligevel indtrykket af, at det var generalprøven til det showet dagen efter til Danish Metal Awards. Og opvarmningen? Pilgrimz er det længe siden jeg har hørt og det blev jeg klar over var en fejl, for deres metalcore afart tilsat lidt diesel og rockabillyatittude styrer! Deres show kunne måske godt have været lidt strammere, for pauserne mellem numrene var for lange. Modsat, var tyske The Destiny Program forfærdelige. Metervare-metalcore, som der desværre kommer alt for meget af fra Tyskland. Den eneste ”variation” var de melodiske omkvæd, som ikke var sunget rent, så ingen anbefaling herfra.