Storladen opvisning

Storladen opvisning

Nightwish leverede i dén grad varen, og var man i tvivl kunne et blik på Falconer Salens mange tilskuere forsikre om, at aftenens koncert var helt i særklasse.

Kunstner
Spillested
Dato
11-04-2012
Distributør
Trackliste
1. Taikatalvi
2. Storytime
3. Wish I Had an Angel
4. Amaranth
5. Scaretale
6. The Siren
7. Slow, Love, Slow
8. I Want My Tears Back
9. The Crow, the Owl and the Dove
10. The Islander
11. Nemo
12. Last of the Wilds
13. Planet Hell
14. Ghost River
15. Dead to the World
16. Over the Hills and Far Away (Gary Moore cover)
17. Finlandia (Jean Sibelius cover)
18. Song of Myself
19. Last Ride of the Day
20. Imaginaerum
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Med en forventning om at finske Battle Beast var de første på scenen, var det lidt af en overraskelse først at høre temaet fra Godfather bruse symfonisk ud i Falconer Salen, udført af en strygerkvartet i form af tyske Eklipse. Efter store klapsalver fulgte en udgave af 'In the End' (Linkin Park) der fungerede fremragende som strygerarrangement og de lukkede det korte opvarmningssæt med Coldplays 'Clocks'. Eklipse udførte berusende, indlevende fortolkninger der, trods deres simpelhed, faktisk klædte de meget velvalgte numre.

Så skulle vinderne af W:O:A Metal Battle 2010, finske Battle Beast (læs anmeldelse af debutalbummet 'Steel' HER!), stå deres prøve. De må kunne noget deroppe nordpå, siden Lordi med 'Hard Rock Hallelujah' i 2006 fik hele den internationale "familien-pæn-musik" til at ryste med fe-håret i det Internationale Melodi Grandprix, og også kendes som hjemland for blandt andre Amorphis, Children of Bodom, Ensiferum, Finntroll, Turisas og Copenhell-aktuelle Korpiklaani. De må, som danerne, have hang til at banke i langbordene deroppe og det kan kun give anledning til maksimal respekt!

Battle Beast bygger på solid metal tradition. Det tager lige et nummer eller to at dechifrere om man er udsat for en lårklaskende parodi eller essensen af 6 menneskers livsværk, men når det så går op for én at Battle Beast både har nerve og tror på hvad de gør, kombineret med en vokalpræstation der kan få selv den skarpeste kritiker til at tabe kæben, så er man sådan set solgt. Battle Beast var i svær grad medrivende.

Trommeslageren pegede konsekvent stikken i vejret på en og tre som en anden tamburmajor, mens publikum tro kvitterede med knyttede næver og brøl på de rette taktslag. Battle Beast kunne meget vel være den vellykkede, om man kan forestille sig en sådan, bastard-unge af Spinal Tap og Anvil, og med masser af attitude, vest over bar mave og wifebeater klæder de hinanden fantastisk godt. Man må tage hatten af for sangerinde Nitte Valos imponerende pitch, vejrtrækningsteknik og høje niveau i samtlige 40 minutter. Battle Beast rundede af med singlen Show Me How To Die og beviste at netop de var et meget velvalgt support act.

Nightwish

Med udskiftningen af sangerinde Tarja Turunen i 2007, der måtte vige pladsen for Anette Olzon (tidl. Alyson Avenue), samt to tourfri år i 2010 og 2011 har vi ikke set Nightwish i Danmark siden Skanderborg Festival 2008 og noget tyder på at de har været savnet!

Næsten to timer efter at dørene åbnede, dæmpede lyset sig atter og en historiefortælling i form af nummeret Taikatalvi, tog form bag en spindelvævsagtig opsætning af hvidt blafrende stof. Mens magien listede sig ind under huden, fik salens mange tilskuere samlet sig foran scenen og da seneste album 'Imaginaerum's 2. skæring, 'Storytime', efterfølgende gik i gang og det hvide tæppe faldt, var alles opmærksomhed rettet i en fælles energi mod mægtige Nightwish.

Det meste af koncerten var præget af anmelderroste 'Imaginaerum' hvoraf hele 10 numre ud af albummets samlede 13 var på sætlisten. Selvom Nightwish havde taget eksempelvis 'Wish I Had an Angel' og 'Planet Hell' med i sættet, synes publikum at savne en sammensætning med lidt større afsæt i hele deres 16 år lange karriere. Nightwish er ikke et band der farter rundt på scenen, men der var overskud til smil og et par ord mellem numrene, og Marco Hietala (bas/vok.) og Emppu Vuorinen (guit.) fik ved mere end én lejlighed tid til at stå skulder ved skulder og nyde synet af en udsolgt koncertsal.

Først og fremmest skal Falconer Salen have et nakkedrag for deres afmægtige barpriser, samt for det faktum at man kun må gå ud og ryge og/eller hvad man nu skal, når det passer dem: Altså i fastsatte pauser mellem support og headliner. Når det så er sagt, var det aldeles imponerende at lyden i salen var noget nær perfekt, samt at folkene bag fik de flotte visuals samt lysstyringen til at glide som det skulle.

Dernæst var det en fornøjelse at samtlige instrumenter fik plads og utrolig god lyd hver især, navnlig Troy Donockleys uilleann pipe (en afart sækkepibe), der må kræve sin lydmand at mestre, men også dén gik klart igennem uden at være for dominerende. Der var i ny og næ en diskant skingerhed i vokalen, men det er det eneste lille minus at sætte ved en ellers storslået oplevelse for ører og øjne.

Det var forunderligt at kigge sig omkring i kulissen og se at Nightwish tiltrak hele familien Danmark. Fra forældreparret der var taget til koncerten med deres voksne børn, til jakkesæt, skjorter, piercinger, band t-shirts, sort hår, hvidt hår, tatoveringer, unge og gamle. Denne aften med Nightwish var en fortryllende oplevelse af velafbalanceret lyd, indkapslende primært 'Imaginaerum's univers og akkompagneret af absolut smukke visuals, samt et pyroshow der gjorde oplevelsen komplet. Den sidste stjerne gemmes til flere store hits og det vokalmix der giver Anette i front plads og dybde, uden at det skærer i ørerne. Kom snart igen!