Publikum var samlet på tværs af alder, unge, ældre og gamle for at opleve et af årets mest spektakulære band-gendannelser.
Det var en blandet pose bolsjer, som Falconer Salen mandag aften tilbød sit publikum. Nok var Alter Bridge hovednavn, men langt fra det mest farverige denne aften.
Bring Me the Horizon havde medbragt det helt store show til søndagens koncert i Falconer Salen. Desværre fungerede hverken lyden, Oliver Sykes' vokal eller diverse visuals. I stedet reddede publikum aftenen.
Lørdagens koncert med King Crimson mindede på mange måder om den, de havde givet dagen forinden, dog med variationer på sætlisten. Der var fremadskuende prog og drum clinic-vibrationer for alle pengene.
Bevæbnet med ikke mindre end tre trommeslagere spillede King Crimson fredag aften deres første koncert i Danmark i 13 år. Det blev en tre timer lang forestilling, som var både højtidelig, overdådig og for meget af det gode.
Iggy Pop var en suveræn kaospilot, men bandet spillede for pænt og for kontrolleret Kristi Himmelfartsdag i Falconer Salen.
Nightwish var en æstetisk flot oplevelse at være vidne til, mens Arch Enemy faldt helt igennem, hvilket ikke havde noget med koncertens strømafbrydelse at gøre.
Hvordan man finder ud af, at 30 Seconds To Mars absolut intet har med metal at gøre længere. På den hårde måde. Og en opsang til hende med iPad’en i vejret.
Falconer Salen bød torsdag indenfor til 3 timer i godt selskab med de progressive perfektionister i Dream Theater, mens lydmanden tog sig en blunder.
De gamle ikoner i Deep Purple kan stadig deres metier, men levede i længden aldrig op til deres navn som et af rockhistoriens største.
Hvis Avenged Sevenfold gav den samme gas på scenen, som deres idoler fra Metallica, Guns N' Roses og Iron Maiden gør, havde koncerten mandag aften været en god fest. Men sådan skulle det ikke blive. I stedet snorkede de fem arrogante musikere sig igennem en 100 minutters gabende kedelig oplevelse. Hvem der bare var blevet til Ugly Kid Joe!
Joe Bonamassa triumferede på en heavy bluesrocket aften i Falconér-salen, hvor alt bare gik op i højeste enhed: guitaristen, bandet, sætlisten, lyden og tyngden.
Billy Corgan og det jammerlige band, han kalder for Smashing Pumpkins, besøgte onsdag Falconer Salen, hvor de leverede en koncert, der var så ringe, at man blev helt deprimeret på rockmusikkens vegne.
Stivbenede Skunk Anansie var længe om at komme i gang, men koncerten endte med at blive god.
Devilutions udsendte er ligeglad med folkehad og folkestemninger, politisk korrekthed og metalpolitiet: Nickelback fik igen vist sig som et bomstærkt live ROCKband, der sparker igennem. Men denne gang var der lige lovlig godt gang i balladerne. Der var store forventninger til opvarmningen, Daughtry, som blev smadret af elendig lyd.
Energiske D-A-D på festlig hjemmebane i hjembyen. Men en mudret lyd hæmmede helhedsoplevelsen.
Nightwish leverede i dén grad varen, og var man i tvivl kunne et blik på Falconer Salens mange tilskuere forsikre om, at aftenens koncert var helt i særklasse.
Within Temptation gjorde egentlig alting rigtigt, og netop derfor blev det for vor anmelder en lidt kedelig affære, fordi intet var overladt til tilfældighederne.