Sværdet forblev i stenen

Populær
Sværdet forblev i stenen

The Sword trak fulde huse til genkomsten på Lille Vega, men riff-festen kom aldrig på kogepunktet.

Kunstner
Spillested
Dato
29-08-2015
Trackliste
The Dreamthieves
High Country
Tres Brujas
Cloak of Feathers
Seven Sisters
Tears Like Diamonds
Mist & Shadow
Dying Earth
The Horned Goddess
Freya
Empty Temples
Buzzards
Ekstra 1:
Arcane Montane
Maiden, Mother & Crone
Ekstra 2:
(Suffer No Fools?)
Arrows in the Dark

Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Et stuvende fuldt og svedende Lille Vega eksploderede i et begejstret jubelbrøl, da de texanske riff-konger The Sword entrede de skrå brædder i København efter næsten tre års fravær i hovedstaden. Begejstringen vidnede om, at bandet har været savnet på danske breddegrader, og at mange var skuffede over den pludselige aflysning af deres planlagte koncert på dette års Copenhell.

Et ændret orkester

Texanerne har netop sluppet det spritnye studiealbum 'High Country' (som vi for nylig anmeldte her) og lagde ud med to numre herfra; den melodiske hard rocker 'The Dreamthieves' og det blidt boogierockende titelnummer.

The Sword lignede heldigvis fuldstændig sig selv, og fremførelsen fejlede ingenting. Til gengæld har deres musik ændret sig ganske betragteligt, siden de sidst var forbi.

Engang var der noget dejligt letforståeligt over The Swords musik. Hvor der før var tale om en art groovende stoner rock tilsat charme og kant fra dejligt rudimentære thrashriff, var der tale om "simple man's metal" i en variant, som var enormt let at sætte pris på. Denne charme og umiddelbarhed var netop The Swords claim to fame, som skaffede dem fans verden over, ikke mindst et par prominente herrer i San Francisco – James Hetfield og Lars Ulrich – som faldt pladask for stilen og inviterede bandet til at varme op for dem ved flere lejligheder.

Det særlige krydderi

Nu er stilen lagt om, og The Sword anno 2015 lyder nu mere som et band, der forsøger at lyde som en blanding mellem Clutch og Thin Lizzy. Melodisk og bluesrockende og egentlig ganske vellydende, men uden det der ekstra særlige krydderi, som giver smil på læben og kilden i mellemgulvet. Pudsigt nok er det også længe siden, bandet har fået lov at varme op for Metallica.  

Det særlige krydderi manglede desværre også på Lille Vega, hvor hverken lyd eller fremførelse var til at klage over. Der manglede bare noget, der virkelig kunne rive folk med. Og publikum ville virkelig The Sword på denne lørdag aften, som kunne have været en af de helt suveræne. Men ak, sværdet forblev desværre i stenen det meste af aftenen. 

Der var til gengæld stor glæde, da The Sword mod slutningen af sættet endelig lukkede op for posen og gav os et par gamle travere. Den ørkengroovende midtempo-thrasher 'Freya' fra debutpladen 'Age of Winters', hittet 'Maiden, Mother & Crone' og den afsluttende og tungt vuggende 'Arrows in the Dark' fra 2010s 'Warp Riders' var kærkomne sukkerknalder i en ellers kaloriefattig sætliste, hvor vægten var lagt alt for tungt på det nye materiale.