This Lizzy or no Lizzy!?!

Populær
This Lizzy or no Lizzy!?!

Thin Lizzy blev mødt med et talstærkt og engageret publikum, da de trådte op en ellers kold og kedelig mandag aften i Odense. Måske var de fire koncerter, som Thin Lizzy spillede i Danmark på denne tur, bandets allersidste besøg i Danmark nogensinde.

Kunstner
Spillested
Dato
26-11-2012
Trackliste
1.Are You Ready
2.Jailbreak
3.Don't Believe a Word
4.Killer On The Loose
5.Chinatown
6.Dancing in the Moonlight
7.Massacre
8.Angel of Death
9.Still in Love With You
10.Whiskey in the Jar
11.Sha La La
(Inkl. Brian Downey trommesolo)
12.Suicide
13.Cowboy Song
14.The Boys Are Back in Town
Ekstranumre:
15.Rosalie
16.Black Rose
Koncertarrangør
Karakter
4

Når jeg kan oplyse, at sidste gang, jeg oplevede Thin Lizzy live, var i 1981, så er det nok svært at skjule, at jeg ikke er yngste mand i Devilution-teamet. Ikke desto mindre var det med store forventninger, at jeg drog af sted til Odense for at overvære den nuværende konstellation af Thin Lizzy træde op. Forventningerne blev også i høj grad indfriet.

Der vil altid være diskussioner om, hvorvidt et Thin Lizzy uden Phil Lynott har relevans. Der er fundamentalistiske Thin Lizzy-fans, der overhovedet ikke kan anerkende et Thin Lizzy uden Phil Lynott, den oprindelige sanger og primære komponist, som døde i 1985. Jeg vil ikke rigtig gå ind i den diskussion ud over stille at påpege, at hvis det ikke skulle være Thin Lizzy i form af Scott Gorham og partner – hvilket pt. vil sige Damon Johnson – så måtte andre guitarister altså sparkes ud på landevejene for at spille de der fantastiske double guitarleads, som Thin Lizzys fremragende sange er så fyldte med.

Thin Lizzy har altid været et af de ultimative livebands. Det var et af sluthalvfjerdsernes allerstørste bands, men paradoksalt nok var Thin Lizzys album generelt ikke særligt gode. Der er naturligvis undtagelser som ’Jailbreak’, livealbummet ’ Live and Dangerous’ og selvfølgelig ’Black Rose’, som Devilutions Lars Schmidt på fortjent vis skamroste for et par uger siden i Devilutions ’Metaldiktator’-serie – et album, som alle hard rock og metal fans SKAL have sikret sig (måske et JULEGAVEØNSKE!!!). Men ellers var Thin Lizzy altså ’livebandet’, som på trods af talrige ufærdige albums kunne sætte det ultimative live-set, som blev fremført med optimal indlevelse fra både band og publikums side.

Til koncerten i Odense viste Thin Lizzy endnu en gang, at det er LIVEBANDET. Fra ’Are You Ready’ til ’ Black Rose’ gik det i hæsblæsende tempo og med høj grad af engagement fra scenen.

Thin Lizzy består lige nu af Brian Downey på trommer (eneste oprindelige medlem), Scott Gorham på leadguitar (der er den guitarist, der har været med længst tid og på flest album i Thin Lizzys storhedstid), Darren Wharton på keyboards (som også var med på de senere album med det oprindelige Thin Lizzy), Marco Mendoza på bas, Ricky Warwick på guitar og leadvokal og endelig nyeste medlem Damon Johnson på leadguitar.

Selvom alting kan diskuteres, så er der nok ikke tvivl om, at den nuværende besætning udgør det bedste ’Thin Lizzy’, siden Phil Lynott lagde bandet på is i 1983. Derfor synes det også beklageligt, at meget tyder på, at det snart er definitivt slut med Thin Lizzy. Ifølge bandets website har man nu skrinlagt alle planer om indspilning af et nyt album under Thin Lizzy-navnet og som konsekvens heraf truffet den beslutning, at så har ’Thin Lizzy’ heller ikke nogen fremtid. Det er en logisk konklusion, da bandet er for godt til alene at være et ’cover’- eller ’tribute’-band. Men det er lidt begrædeligt, da de gør det så godt.

For godt gjorde de det mandag aften i Odense. Hvor der blev spillet et sæt af lutter gamle, men fremragende sange. Yngste komposition var ’Angel of Death’, som også blev spillet sidst jeg var til Thin Lizzy-koncert i 1981. Det var også stort set samme sæt som den gang, bortset fra, at Thin Lizzy nu igen spiller ’Whisky in the Jar’, hvilket man som hard rock-band i sluthalvfjerdserne og startfirserne ikke syntes var en god idé. En særlig oplevelse var det igen at opleve trommesoloen i ’Sha La La’. Et andet højdepunkt var at opleve sammenspillet mellem Scott Gorham og Damon Johnson. Damon Johnson både ligner og bevæger sig og holder guitaren på samme måde, som den ældre Scott Gorham gjorde i gamle dage, og det i en sådan grad, at han kunne gå for at være Scotts baby brother.

Applaus skal også lyde til Ricky Warwick, som har fået den umulige opgave at udfylde rollen som Phil Lynotts arvtager i rollen som sanger i Thin Lizzy. En opgave, som han alligevel udfylder på fornem vis.

Dommen herfra skal lyde, at såfremt jeg som gammel fan skulle vælge mellem intet Thin Lizzy og denne udgave at Thin Lizzy, så ville jeg klart vælge det sidste. Og jeg ville også kunne overleve at bandet indspillede nyt materiale, selv om det ikke måtte leve op til fortidens bedrifter.

Jeg håber at få lejlighed til at opleve Thin Lizzy igen.