Copenhell 24: Fortidens skygge er lang
Copenhells coverband-show kørte den ind med endnu en legacykunstner fra de glade 90'ere.
Det må man lade Tom Morello. Han er ikke kommet for at fise den af og komme sovende til sit honorar for aftenens optræden på Helviti. Iført tankpasserskjorte, solbriller, sort baret og med spaden spændt godt op under hagen går den stilskabende guitargud på scenen med høj energi helt fra starten.
Morello rapper sig først igennem den funky programerklæring 'Soldier in the Army of Love', og hælder derefter en god spand kul på med 'Vigilante Nocturno'. Begge numre udgivet i Morellos eget navn, men som unægteligt lyder meget som det band, manden er mest kendt for. Men der er god gang i den, og det er jo det, det handler om, så vi er flyvende.
Setlisten er et solidt retrospektiv over Tom Morellos karriere, og hovedpersonen får liret alle sine autodidakte tricks af undervejs. Der bliver killswitch-scratchet og jackstick-tappet og fiflet med stemmeskruerne, og det' sjovere end egentlig vellydende, men det er jo mandens signaturmoves. 'Let's Get the Party Started' er en opfordring, publikum ikke sidder overhørig, også selvom Morello (fair nok) ikke lige havde Bring Me the Horizon med i baglommen. Men også dén lyder som det der band, han er så kendt for. En coverversion af MC5's 'Kick Out the Jams' er også en fast del af arsenalet, så den skal vi også have med, og det er da fint, omend ikke ligefrem bydende nødvendigt.
Halvvejs gennem showet får vi dem så. Morello og bandet tager hul på Rage Against the Machine-kataloget, og det er jo for helvede det, vi egentlig er kommet for at høre. Men det bliver aldrig rigtig Rage uden rapper/frontmand Zack de la Rocha, hvilket bandet har taget konsekvensen af, så vi må tage til takke med fem minutters instrumentalmedley bestående af 'Bombtrack', 'Know Your Enemy', 'Bulls on Parade', 'Guerilla Radio', 'Sleep Now in the Fire' og 'Bullet in the Head'. Let's face it, det havde været så meget federe at få de bangere med vokaler på og i deres fulde længde, men respekt for beslutningen om lade den hund ligge. Muligheden for (endnu) en gendannelse af Rage Against the Machine er trods alt stadig til stede.
Vokaler får vi til gengæld på Audioslaves 'Like a Stone' fremført af aftenens bassist, som desværre ikke er nogen Chris Cornell (RIP), men point til ham for at turde tage livtag med den sang. Vi skal også besøge Tom Morellos tid hos Bruce Springsteen, og det bliver med en hårdtpumpet version af 'The Ghost of Tom Joad', som desværre skæmmes af Morellos primitive guitarscraaaatchsolo, der bare ikke klæder sangen. Ja ja, det er en sjov effekt, men hver ting til sin tid, brormand.
"Vi slutter af med en gammel dansk folkevise, så den får I lov at synge", joker Tom Morello, inden han og bandet kaster sig ud i Rage Against the Machines kæmpehit 'Killing in the Name' og lader publikum om at synge/rappe den, når nu Zach ikke kunne være her. Og hele Copenhell hopper med, inden Morello lukker og slukker med endnu et covernummer, John Lennons 'Power to the People', og folk er glade for det, de har fået trods alt.
Tom Morello er supersympatisk, og hans mangeårige politiske aktivisme for manden på gulvet og en mere retfærdig verden er uhyre prisværdig - men så er der altså et eller andet off, når han er booket af den kapitalistiske milliardvirksomhed Live Nation til dybest set at spille covernumre på Copenhells største scene. Hey, se giraffen!
Vi hyggede os, jovist, men det skærer lidt i hjertet, at den revolution og klassekamp, der nu om dage er tilbage i rockmusikken, er afsyngelsen af svundne tiders oprørshymner fra en ultrakommerciel sæbekasse.