Trondheim Rock 2010 - fredag
Populær
Vi bringer her en reportage fra den årlige rockfest fra Trondheim Torg, hvor Mayhem gav koncert få hundrede meter fra en vis Nidarosdomkirke.
Fredag 21/5
No Dawn, GBOB-scenen
Fyraftensol, ditto pils og starten på årets Trondheim Rock på - en del af - torvet midt i byen. Men Trondheimerne er notorisk kendte for først at gå sent i byen (læs: opvarmning med hjemmebrændt og billigere købmandspils), og kun en lille skare metalhoveder var klar til at tage imod festivalåbnerne, No Dawn fra Steinkjer, en mindre by en times kørsel nordpå.
Bandet gik rask til sagen med en halv times fuld ekstrem metal-smadder. Max energi, men ikke med noget, der satte sig udover det gennemsnitlige growler-spektakel, selvom bandet afsluttede med en fin, upspeedeet version af Sepulturas "Arise". Men OK, vi var igang og nu begyndte folket så småt at sive ind på pladsen, for at opleve tidens "nye" norske metalnavn.
Karakter: 1
Keep of Kalessin, Hovedscenen
Det lokale og højprofilerede black metal band var lagt tidligt frem i programmet begrundet bandets nye og ganske unge publikum, der er kommet til efter bandets 3. plads i den norske MGP-finale tidligere i foråret. Keep of Kalessins aktuelle album 'Reptilian' ligger højt på hitlisterne heroppe, og det var et eksplosivt band med fuldt pyroshow, der satte sættet igang. Bandet har udgivet albums siden sen-90'erne, men ligger stadig i ligaen under de store sorte som Satyricon og Dimmu Borgir. På Trondheim Torg var det især det nye materiale, der stak positivt frem: 'Awakening', 'Judgement' med dets lækre tonstunge guitarintro og selvklart Gran Prix-nummeret selv, 'The Dragontower', der er prototypen på den "episke ekstrem metal", som bandet selv beskriver deres nye stilistiske retning, der peger fornuftigt fremad.
Denne tidlige aften på torvet i hjembyen stod det dog klart, at bandet stadigvæk mangler det særegne i sangskrivningen, som for alvor skiller bandet ud fra en meget stor mængde af samtidige ekstrem metallere. Det kunne den gode liveenergi ikke helt kompensere for, men det var en stor flok meget glade og meget unge mennesker, der forlod festivalpladsen omkring kl. 21, da Keep of Kalessin takkede af. Godnat til dem, men fredagen var langtfra færdig med det.
Karakter: 3
Divided Multitude, GBOB-scenen
Dagens tredje lokale indslag, Divided Multitude fra Fossen på den modsatte side af Trondheimsfjorden (der også huser black metal-kultbandet Slagmaur) bød på en ambitiøs blanding af episk, melodisk, progressivt, power metallisk og en smule ekstrem metallisk. Masser af temposkifts, synthflader, solide soloindslag og melodiske vokalstykker toppet af en stærk forsanger, der også mestrede dedikationen til Mesteren selv, i en rigtig fin coverversion af Dios 'And All the Fools Sailed Away'. Det afgjort bedste nummer, der blev spillet på festivalpladsen den dag! Og ganske spændende med dette mere alsidige band, som bestemt har noget at arbejde videre med, selvom jeg savnede de helt fede riffs og hooklines til for alvor at få det helt op at ringe i metaltårnet.
Karakter: 2
Mayhem, Hovedscenen
Aftenes headliners, selve True Norwegian Black metals ... ahem.... "Gudfædre", og så få hundrede meter foran den ikoniske Nidarosdomkirke, som Mayhem afbillede i fulde flammehav på den historiske 'Mystertiiss Dom Satanhas' (1992). Hvilket syn! Forsanger, ungarnske Attila Csihar entrede scenen klædt i et blodigt pavekostume og en gruopvækkende ansigtsmaling, slentrende mysti-fystisk rundt med en katolsk lyskæde og bjæffende sine hæse, hviskende vokaludgydelser ind i mikrofonen. Og ja, de sædvanlige slagterrester og blodklædte klude blev også kastet ud til publikum.
Mayhem er fremdeles dundrende og rå black metal, som bedst nydes i en art reflektiv tranceagtig tilstand, i alle fald for at give det fulde udbytte, for flerdimensionelt er bandet i hvert fald ikke. Bedst er bandet faktisk, når det rocker bare lidt langsommere og tungere fremfor i de totale speedangreb. Men hele vejen holdes beatet bestialsk hårdt af det eneste tilbageværende originalmedlem, bassisten Necrobutcher og black metals ækvivalent til Slayers Dave Lombardo, Hellhammer på trommer. Kompromisløse og kuriøse, men for denne anmelder var fascinationen blot mere fragmentarisk, denne fredag aften. Og med de tilbageværende 7-800 mennesker foran scenen havde Mayhem gjort sig bedre i en klub.
Numre som 'Anti', 'Grand Declaration of War' og 'Freezing Moon' var blandt højderne på sætlisten før den store finale i 'Pure Fucking Armageddon', hvor Csihar blev korsfæstet, mens den tidligere Mayhem-sanger Messiah stod for sangen. Og det var da noget af øjeblik i black metal-historien: Mayhems frontmand korsfæstet foran Nidarosdomen, der stod stolt, stejl og flammeløs bag Mayhem og bandets bersærkergående kultfølge.
Autenciteten kan ingen dog tage fra Mayhem, og da slet ikke Gud, men nogen knock-out blev der ikke slået på undertegnede denne fredag aften. På headlinerniveau har Satyricon forlængst taget black metal ind i et langt mere udfordrende og mindre rigidt univers, hvorfra det næste store slag skal slås for genrens fremme.
Karakter: 3
LÆS VIDERE OM FESTIVALENS TO NÆSTE DAGE HER!