Copenhell 2018: Ægte sortmetal
Populær
Festivalens næstsidste koncert var en fest for de få, men ikke desto mindre var Tsjuder og deres 90’er-prægede norske black metal en tiltrængt mangelvare.
Det var en kulsort nat på Pandæmonium, da norske Tsjuder overtog festivalens mindste scene efter deres landsfæller hos Satyricon – en ganske solid opvarmning, der uden overraskelse tiltrak langt flere publikummer. Måske det skyldtes konkurrencen med Sodom på Hades, det sene koncerttidspunkt kl. 01.30 eller blot det faktum, at Satyricons musik er meget mere lyttervenlig i sit udtryk.
Uanset årsag var det de fraværendes tab.
Fra det øjeblik, trioen gik på scenen iført corpse paint, omvendte kors, lange pigarmbånd, patronbælter og militærstøvler, var det lige på og hårdt og uden noget som helst pis. Og skulle man være i tvivl, skulle man blot kigge på frontfigur Nags blottede overkrop, hvor “FAEN” (“fanden” på norsk) var malet hen over.
I intense tre kvarter, der mere føltes som en sølle halv time, skød bandet det ene ondskabdsfulde og blastbeat-prægede nummer af efter det andet, hvor særligt ‘Kill for Satan’ fra 2000-pladen af samme navn og ‘Ghoul’ fra ‘Desert Northern Hell’ fra 2004 gav stor respons – koncertens størrelse taget i betragtning.
Kun en lille kerne af meget dedikerede fans foran scenens midte var med hele vejen igennem, mens de resterende publikumsgæster ikke nødvendigvis hang ved eller blot i fuldskabens skær stod stille og nikkede til guitardistortionens bagvedliggende trommerytmer.
Men det lod gruppen ikke påvirke sig af. For i modsætning til Ghost, der netop var gået af festivalens største scene få minutter forinden denne koncert, handler Tsjuder ikke om at nå ud til masserne, tværtimod. Det handler om den æste sortmetal, som vi kender det fra 1990’ernes Norge, hvor bandet blev dannet. Og ånden fra genrens andenbølge var ikke til at tage fejl af denne nat.
Showets sidste numre blev da også til en stor dedikation til black metallens storhedstid og en af genrens grundlæggere, legenderne Bathory. Flere af gruppens ikoniske numre blev spillet, hvoraf ‘Sacrifice’ fra 1984 i høj grad også blev hyldet hos publikum. Nostalgien og black metal-æren var på sit højeste, og således sluttede koncerten på sit absolutte højdepunkt.