Veteranklasse
Veteranerne Artillery var endnu en gang rigtigt gode, da bandet gæstede Tungt Jern Festivalen i Randers. Men næste generation, repræsenteret ved Chronicle, var nu heller ikke uden momenter.
Tungt Jern Festival har erstattet den tidligere Midwinter Meltdown Festival, og grundet Covid-19-situationen har det så først været muligt at afholde den nu. Lokaliteten er også ændret, da det efterhånden legendariske spillested Von Hatten er under ombygning. I stedet blev det til to dage på forskellige andre spillesteder. Devilution gæstede festivalen på andendagen, lørdag den 26. september, hvor det hele løb af stablen på Underværket. Traditionen tro var festivalen med et line-up af lokale, nyere bands med et par mere etablerede bands som krydderi.
Lørdag fik lokale Tease The Demon fornøjelsen af at lægge ud. Tease The Demon virker som et band, der ikke rigtig ved, hvilken stil de spiller, eller hvilken stil de gerne vil spille. De er præsenteret som et thrashband i forbindelse med festivalen, og ifølge The Metal Archives spiller bandet melodic groove/death metal. Det sidste er i hvert fald ikke korrekt. Der er nogle thrashmomenter i musikken, men det blandes med alt muligt andet fra traditionel metal til noget underligt trolderock, som lyder som noget, man kunne tænke sig kom fra Schwarzwalds dybe skove.
Skulle man endelig finde dødsmetalsreferencen, så ligger den i, at forsangeren insisterede på at råbe alle numre ud. Det desværre med samme tonnation i næsten samme sange og med en melodi, der stort set bare ligger som et ekko af riffene. Kun i sangen ’Clown’ løftes tonen lidt, hvilket løfter det generelle niveau.
Bandet har lejlighedsvist nogle fornuftige riffs, så der er noget at bygge videre på. Sjovt indslag er leadguitaristens soli. Han ligner og lyder som en, der heller vil spille fusionsrock, når han fyrer en solo af. Men det giver da bestemt bandet et lille nichepræg, som måske kan være vejen frem.
Karakter: 3/5
Næste indslag lørdag aften var jyske Chronicle. De er efterhånden ganske rutinerede på den danske scene med den melodiske thrash metal, hvor riffene står i kø for at komme ud over scenekanten. Vokalen er ikke helt så melodiøs som musikken men følger tidens trend med, at forsangeren råber teksterne i grænseegnen af dødsmetal uden dog at gå helt i growl-mode. Men der spilles hurtigt, aggressivt og præcist. Det er til tider rigtig godt. Fremhæves skal også de to guitaristers twin guitar solospil. Man overvejer ind imellem, om de unge herrer har kigget dybt i forældrenes samling af Wishbone Ash- og Thin Lizzy-vinyler. Men det er nok tilfældigt.
Karakter: 4/5
Artillery er fint tilbage oven på Covid-19-lockdown. Faktisk rigtigt fint. De har altid haft høj international klasse inden for thrashgenren, og selv om bandet vel efterhånden har eksisteret i noget, der nærmer sig 40 år, er trætheden ikke at spore.
Et relativt kort men intenst set med fokus på især de tidligere udgivelser, gav de de fremmødte valuta for pengene. Medlemmerne virkede til at være i rigtig godt humør i Randers, og der var stor glæde at spore over at være på landevejen igen.
Sammenspillet i 2021-udgaven af Artillery er eminent, ligesom sanger Michael Bastholms stemme fortsat er strålende. Det kan nok være, at thrash med så megen stemmepragt kan forvirre enkelte thrash-fundamentalister. Men Bastholms vokal giver Artillerys gamle klassikere en ny dimension. Det forbløffer hver gang.
Karakter: 5/5
Man undres dog over, at en festival med et band som Artillery med høj international klasse, ikke kan trække lidt flere mennesker til huse, end det var tilfældet lørdag i Randers. Har vi ikke hørt og læst i månedsvis om, hvordan folk har hungret efter at komme ud at opleve live musik igen?