Midt mellem is- og fremtid

Populær
Midt mellem is- og fremtid

Ufomammut leverede en rigtig god og intens koncert for et lyttende Loppenpublikum.

Kunstner
Titel
+ Incoming Cerebral Overdrive
Spillested
Dato
14-10-2012
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
5

 

Der var dømt italiensk søndag aften på Loppen, hvor de tre undergrundshelte i Ufomammut havde taget nogle af deres yngre landsmænd i opvarmningsbandet Incoming Cerebral Overdrive med. Koncerten startede kl. 22, hvilket er en anelse tidligere end sådan en plejer at gøre på Loppen. Det var dog stadig sent ift. den lønmodtagende slavehær, der skulle op  og trælle næste morgen. Men det var bestemt umagen værd at holde ud.

Opvarmningen var en noget blandet fornøjelse at lægge øre til, hvilket ikke er skrevet som en underdrivelse, der betyder at det var noget lort. Nej, det betyder faktisk, at det var blandet - både skidt og godt. Incoming Cerebral Overdrive hed bandet som sagt, og lige så fortænkt navnet er, lige så fortænkt er musikken: Meget forvrænget hardcore med nogle ekstremt tekniske og snørklede sange. Det slap bandet rigtig dårligt fra til at begynde med, fordi numrene var så fortænkte, at de virkede mere som umodne pikspillerier fra øvelokalet end egentlige sange. Men nærmest pludseligt, mod slutningen, leverede de nogle skæringer, hvor teknikken og polyrytmikken  blev en styrke, der var med til at give sangene identitet og pondus. Kompositionerne var knap så overlæssede og mere proggede i lyden, men det var åbenbart det, der skulle til for at få det til at virke. Så der er håb om, at denne kvintet med tiden kan blive til noget. Noget der dog ikke er for forsangen. Han brændte aldrig igennem og stod mere bare der og råbte ubehjælpsomt.

Så blev det tid for hovednavnet Ufomammut. Det vil være forkert at sige at det er et stort band, og så alligevel. De har selvfølgelig ikke fyldt stadioner endnu, men har dog spillet på den hæderkronede undergrundsfestival Roadburn og spillet sammen med store postmetal-navne som Neurosis og Baroness. Frem for alt er der dog et eller andet hemmeligt overlap med det italienske grafiske bureau Malleus, som har lavet artwork til nogle af rockens helt store navne. Prøver på disse arbejder kunne man se og købe i merch-boden, og de var så gode, at det var et lille show i sig selv at se på. Udtrykket er dekadent rock'n'roll-art deco, med mange stiliserede kvindefigurer, som så bliver varieret på mange og meget kunstfærdige måder. Det samme bureau, kunstnerkollektiv, hvad den slags nu kaldes, leverede også videoprojektioner til sceneshowet, hvilket bestemt var med til at gøre stemningen så mættet som den blev. Og nu til musikken:

Navnet "Ufomammut" er meget beskrivende for den lydkunst disse tre italienere leverer. Først og fremmest er deres eksperimentelle metal meget tung på den hardcoreagtige måde, med en meget organisk og nærmest ulden forvrængning. Det leder så bestemt tankerne hen på forlængst uddøde istidsvæsener, som mammutter og uldne næsehorn. Samtidig bruger bandet en del synth-effekter, som lyder som noget fra en rumfilm fra tresserne når netop UFOer og den slags højteknologisk trolderi er inde i billedet.

Denne sære blanding er Ufomammut dog sluppet ret heldigt fra, og det gode er, at bandet også formår at levere live. Selv om musikken er meget langt fra at være circle pit-musik, så var det som nævnt en meget mættet stemning, man som publikum befandt sig i under hele koncerten. Om det var de monolitiske et-slagssange eller de mere bevægelige numre, så blev det aldrig kedeligt at gå på opdagelse i lydene fra urtid og ufonautisk fremtid. Det skyldtes nok, at bandet bag det uldne ydre spillede ganske skarpt og drevent, mesterligt holdt på plads af den meget dygtige trommeslager Vita. Publikum kvitterede ikke med vild hoppen op og ned, hvilket da også ville have været underligt, men med en tydelig optagethed af, hvad der foregik på scenen. Koncentrationen varede hele koncerten igennem, og hverken tilhørere eller orkester ville have koncerten til at stoppe da den gjorde. Det ville Loppen åbenbart, for CD-musik blev sat på anlægget, selvom Ufommamut gjorde mine til et ekstranummer. Ærgerligt, men man kunne på den anden side ikke være andet end tilfreds med, hvad man havde fået.