Den tunge forhistoriske ufo

Populær
Den tunge forhistoriske ufo

Fredag aften leverede italienske Ufomammut en overordentlig tung koncert på Stengade 30. Devilution sugede det hele ind og blev sendt hjem med lysten efter meget mere.

Kunstner
Dato
16-09-2011
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
4

Dagen før det genåbnede Stengade 30 fejrede 1-års fødselsdag, inviterede Nørrebro-huset indenfor til en aften med vedkommende doom fra Italien. Ufomammut var på plakaten, og uden et egentlig større kendskab til trioen fra støvlelandet, formåede de at levere en koncert, der var pakket til bristepunktet med medrivende doom-vibes og afventende psykedeliske hashtåger.

Europæiske referencer

Man skal lede længe efter et mere passende bandnavn end Ufomammut, hvis musik på én gang er lige så psykedelisk og svævende som en ufo og samtidig solid som en mammut. I den optik kan Ufomammut minde lidt om Cult of Luna i et møde med Electric Wizard. De ofte lange passager, der leder op til en eller anden form for klimaks, er ofte meditative, som de også er hos CoL, og når klimaks spiller ind, og Ufomammut bliver tunge, sker det tilnærmelsesvis med samme kontante hårdhed som hos Electric Wizard, omend det kun sjældent går helt så langsomt hos italienerne som hos briterne. Sammenligningen er muligvis forsimplet, men Ufomammut bør ikke desto mindre tale til fans af begge bands.

Og det gjorde de i den grad denne fredag aften, talte til publikummet på Stengade, hvor en forholdsvis lille men dedikeret skare var mødt op for at svaje igennem, headbange i takt og købe bajere til en flad 20'er i baren. Sætlisten skulle heldigvis vise sig mest at bestå af materiale fra bandets seneste plade, deres femte studioalbum, 'Eve' (2010), som er det eneste album, denne skribent kender mere end blot overfladisk.

Det meste (hvis ikke det hele) af pladens ene 40-minutter lange nummer blev spillet under den time lange koncert, dog ikke i samme rækkefølge som på pladen. Det gjorde plads til et par sange fra bagkataloget, hvor der efter sigende blev kigget mest i retningen af det bredt anerkendte hovedværk, 'Snailking' (2004).

En mere moden publikum

Det er ikke mere end et år siden, at Ufomammut sidst var i Danmark. Da besøgte den italienske trio Loppen, og til trods for at christianitterne generelt set er Københavns absolut bedste værter, når det kommer til den gode lyd, gjorde koncerten på Stengade egentlig et større og bedre indryk.

Det skyldes sandsynligvis flere ting, men vigtigt er det at det i lige så høj grad skyldes et mere modent øre hos skribenten, end det skyldes Ufomammut selv. Det var af en eller anden grund nemmere at blive suget ind i det helt tågede univers denne gang, end det var under sidste besøg. Måske skyldes det at de stort set spillede samme sætliste på Stengade, som de spillede på Loppen for et år siden, og at man derfor var det bedre udrustet til at leve sig ind i doom-disen. I hvert fald synes de at være modnet som musikere siden sidste besøg, ligesom denne publikum sandsynligvis også var modnet som lytter.

Kommer Ufomammut derfor forbi disse egne igen om endnu et års tid, er sandsynligheden for en klassekoncert imponerende stor. Det ser vi frem til.