Roskilde '17: Viagra uden virkning
PopulærDe stockholmske drenge fra Viagra Boys præsterede ikke at fortrylle trods det autentiske syretrip og det store publikumsfremmøde.
Så kom det famøse regnvejr, som meteorologerne hos DMI så længe havde spået om. Derfor var der også ekstra fyldt i Pavillon-teltet, da postpunkbandet Viagra Boys optrådte foran et beruset publikum, der ikke besad de store forventninger til bandet i forvejen. Regnen og fremmødet må have været en sand drøm for bandet, og man kunne have været foranlediget til at tro, at kurven over festligheder derfor kun kunne gå stødt op ad. Sådan blev det ikke.
Koncerten blev indledt pludseligt med en høj lyd, som sad nogen og legede med åbningen på en ballon klods op ad en af scenemikrofonerne. Så var nysgerrigheden i hvert fald vakt. Siden da kom beatet. Den underlige, ensformige basrytme, der typisk kun kan opstøves på obskure kræmmermarkeder i provinsen. Så introducerede forsanger Sebastian Murphy sin stemme for publikum. Ikke ved at synge, men ved at tale. Tale hurtigt og rytmisk. Ikke på den dér britiske Mike Skinner-måde, men med en stemme, der klingede amerikansk, forhastet og febrilsk.
Publikum vidste ikke rigtigt, hvordan de skulle møde musikerne på scenen, og det meste af tiden resulterede det i taktløse klapsalver, og at mange valgte regnen frem for bandet.
Den upersonlige fremførelse af sange fra det ellers skamroste album 'Consistency of Energy' fra 2016 gjorde heller ikke noget godt for oplevelsen. Det kunne for så vidt blot have været hologrammer, der stod på scenen, idet bandet hele koncerten igennem kun fremstod som skarpe silhuetter i kraft af det stærke, kliniske scenelys, de fik i ryggen. Man begyndte hurtigt at undre sig over, om det nu også var selv samme band, der tidligere var blevet udråbt som Sveriges bedste liveband. Det var ikke til at se i koncertøjeblikket.
Lidt inde i koncerten valgte Murphy at smide trøjen for at blotte sin hvide overkrop med tatoveringer, og man kunne næsten fornemme, hvordan den nærmest reflekterede det hvide lys fra projektørerne. Det var nok det mest fascinerende, der skete til denne koncert, for ballonlydene, kliklydene og det, der lød som vold på en harmonika, må have forvoldt korporlig lidelse på flere.
Det lyriske udgangspunkt for Viagra Boys har også altid været temmelig særpræget, idet teksterne primært kredser om stoffer. Bandnavnet kommer ligeledes af bandets egen viagraafhængighed som følge af deres stofindtag, der har haft indflydelse på potensen. Så er den stil ligesom lagt.
Men stor applaus til alle de publikummer, der blev hele koncerten igennem. Det var til dels deres tålmodighed og vilje til fest, der trak denne koncert op. Lydforholdene var også ganske udmærkede. Dette var dog en af de få gange, at man kunne have ønsket sig, at lyden var udeblevet.