Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Vinderne indtog Aalborg

Populær
Updated
Vinderne indtog Aalborg
Vinderne indtog Aalborg
Vinderne indtog Aalborg
Vinderne indtog Aalborg
Vinderne indtog Aalborg
Vinderne indtog Aalborg
Vinderne indtog Aalborg
Vinderne indtog Aalborg

Wacken Metal Battle anno 2013 består i år af de tre tidligere års vindere, der sammen rejser landet rundt. I Aalborg blev det på alle måder en fest.

Titel
+ Aphyxion + By The Patient
Dato
10-05-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
4

Metalkaravanen med Electric Hellride, Aphyxion og By The Patient havde dagen før fredagskoncerten i Aalborg været i Albertslund. Det er efterhånden ved at være længe siden, at man skød Artillery ud af Vestegnens livmoder, for metalmiljøet derude kunne i hvert fald godt trænge til lidt kunstigt åndedræt, hvis man skal tage karavanens ord for gode varer. Et sted mellem fire og fem betalende gæster var det blevet til. Ikke ligefrem imponerende.

Heldigvis står det anderledes til i Danmarks metalhovedstad, Aalborg. Her syder og bobler undergrunden livligt, ikke mindst takket være ildsjælene, der bl.a. også står bag netop Wacken Metal Battle. Så her var der i hvert fald mødt 10 gange så mange mennesker op en halv time, før første band gik på scenen, og der var endnu flere, da Aphyxion startede ballet. Disse kortklippede herrer ligner stadig gymnasiedrenge. Omvendt er der ikke meget drenget over deres musik. Det er melodisk dødsmetal, der swinger rigtig godt. Specielt under 'Obliteration of The Weak' og 'Carnage Rising' fungerede det rigtig godt. De er ved at have fået styr på det og mangler nu bare lige det lange hår, så er den hjemme. At de lige hyldede Dio med en ultrakort cover af 'Holy Diver' satte lige lidt ekstra kolorit på.

Det lange hår har de i By The Patient. De virker lige et par år ældre, også musikalsk. De har fået styr på deres musikalske udtryk på plade, og live er de også virkelig godt spillende. Stærkest var det, da de spillede 'Eyes', 'Where Time Collapsed' og 'Premonitions' lige i træk, ligesom på pladen. Guitarerne fungerer rigtig godt, og man fornemmer nerven, der er nødvendig for at spille metal overbevisende.

Her har Electric Hellride også godt fat i det. Spilleglæden og intensiteten i deres show lyser tydeligt ud af samtlige på scenen. Der er knald på fra første anslag. Specielt de to guitarister formår at inddrage publikum og kommer virkelig godt ud over scenekanten. Hele bandet er bevidste om den del af showet, og det ender da også med, at vi under Electric Hellrides show ser en vaskeægte moshpit med en 10 - 15 personer, der brager energi af, inden koncerten er slut.

Der var også et par adrenalinramte unge blandt publikum, der indtog scenen under Aphyxion, hvilket også kan ses på det ene af billederne fra deres show. Noget, der var meget sigende for hele aftenen. For der var smæk på, og de tre bands så ud til at nyde hinandens samvær. Et par halvnøgne banditter fra By The Patient kom valsende direkte fra bruseren med håndklæder omkring mankerne og dansede lidt rundt med Electric Hellride under disses koncert, hvilket blot gav endnu flere brede smil blandt publikum end der var i forvejen.

For selvom ingen af de tre bands endnu er store og kendte navne, så var der et solidt fremmøde, og de fik tre veloplagte bands, der så ud til at nyde en fredag i Aalborg. For da Electric Hellride gik af scenen, blev det annonceret, at festen fortsatte i 'Gaden, hvor samtlige bands og en stor del af publikum samledes på Rock Caféen og fugtede ganerne og svingede lokkerne til den lyse morgen.

Denne 'best of'-turné med de tre tidligere års vindere af konkurrencen var i hvert fald en succes i Aalborg. Undergrunden blev fejret af undergrunden selv. Sådan skal det være. Vi var glade for at være til stede. Det var vi ikke dagen efter.

Billede 1 - 2: Aphyxion
Billede 3 - 5: By The Patient
Billede 6 - 8: Electric Hellride