WOA'12: En god mavefornemmelse

Populær
WOA'12: En god mavefornemmelse

Testament leverede et solidt show på True Metal stage, men desværre blev anmelderen taget ved næsen af lydforholdene.

Kunstner
Dato
04-08-2012
Distributør
Genre
Trackliste
Rise Up
The New Order
The Preacher
Native Blood
True American Hate
More Than Meets the Eye
Dark Roots of Earth
Into the Pit
Practice What You Preach
Over the Wall
D.N.R. (Do Not Resuscitate)
3 Days in Darkness

Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Man ser det tit i kommentarer til anmeldelser. Uenighed over hvorvidt lyden var god eller ej. På de store scener på Wacken bliver man sjældent forkælet, hvis man som en god fan af bandet stiller sig tæt på, for her kan bassen godt buldre lidt i "pappet" på højttalerne.

I tilfældet Testament placerede skribenten sig relativt langt fremme og lidt til højre for scenen. Dårligt valg. Chuck Billys vokal brændte ikke helt igennem her, og det hele lød lidt fladt og slet ikke højt nok. Heldigvis ville maven det sådan, at der måtte kapituleres fra en plads, hvor bandet kunne opleves tydeligt, til en plads tættere på madboderne. En af skribentens yndlingssange fra 'The Formation of Damnation', nemlig 'More Than Meets The Eye' imponerede ikke specielt, så sulten fik lov at bestemme.

Og hvilket godt valg: For fra området bag ved lyd- og lystårnene var der langt bedre lyd. Det var højt som ind i helvede, men med ørepropperne godt i ørerne var slutresultatet bare fedt i øregangene. Så med en tallerken mad i hånden (jeg ved hvor "ikke-metal" det lyder...) blev resten af koncerten stornydt med sejheder som 'Into the Pit' og 'Practice What You Preach'.

Og med ét blev Chuck Billy tilgivet for sin lidt sløve vandren omkring på scenen, for hernede bagved lød hans vokal jo stor og massiv i mixet. Længere fremme havde han lydt som kæmpede han en unfair kamp for at overdøve guitarerne. Og det kunne være noget af en opgave, for Alex Skolnick var ikke bare glimrende, men han virkede samtidig ret tændt og stjal lidt af billedet.

En hilsen til Randy

Bagtæppet, baseret på det nyeste album, hvorfra vi også fik lidt lyd, var utroligt stort og så imponerende ud sammen med de bannere, der også var på scenen. Mod slut blev bannerne taget ned og teksten "Free Randy" kom frem, og Chuck Billy fortalte, hvor stor en glæde han følte over, at Randy Blythe fra Lamb of God endelig var ude fængslet i Tjekkiet. Historien kender I nok - hvis ikke så er der Google.

Koncerten blev dermed afsluttet positivt, på en måde der passede fint med anmelderens ændrede syn på koncerten. Vi skriver som regel anmeldelserne objektivt, selvom det aldrig kan være mere end subjektivt. Det er derfor en lidt anderledes indgangsvinkel, der er valgt her, men jeg føler mig nødsaget til at nævne lydkampen, for karakteren "3" kan måske undre. Men det fængede ikke i starten. Forhåbentlig var det lyden, hvor jeg har stillet mig, for som skrevet fandt jeg et bedre sted. Men måske ikke - måske skulle de lige i gang. Og derfor må karakteren blive som den blev, og så må I læsere meget gerne komme med jeres holdning til koncerten. Jeg kan jo have taget fejl ...

En meget prof video fra koncerten kan ses her: