WOA'12: God grind og energi
Populær
Grindcorelegenderne fra Birmingham leverede en kompromisløs og afmålt dosis kaos til masserne på Wackens mudrede festivalplads.
Det er svært ikke at få et smil på læben når man overværer en koncert med Napalm Death. Den kronisk uregerlige forsanger Barney Greenway, der rastløst suser rundt på scenen som en skoldet metangas i et glas vand, er et syn for guderne hver gang.
Denne lørdag eftermiddag satte han bare selv trumf på underholdningen, da han skulle annoncere et af de nye numre og viste sig ikke at kunne huske titlen. Det var morsomt! Derimod kunne han uden problemer huske titlerne på klassikere som 'Suffer The Children' og coveret 'Nazi Punks Fuck Off', der selvfølgelig gik rent hjem som højdepunkter. Derudover er guitarist Mitch Harris mere og mere med på vokal. Det er ikke kun "backing vocals", som det så fint hedder. Han tager også over og synger hele vers/omkvæd, hvilket virker rigtig godt.
Det er dog alligevel noget andet, jeg vil huske koncerten for. Napalm Death er jo kendte for at have nogle ret korte sange. På deres debutplade 'Scum' har de sågar en sang, der kun varer ét sekund. 1! Jeg har dem mistænkt for at spille den sang ('You Suffer') som sidste sang, men er lidt i tvivl da jeg ikke fik hele omkvædet med.
Netop det med, at man ikke får alle nuancer med er min pointe. Efter en håndfuld sange oppe foran ved hegnet, begyndte maven at knurre. Der skulle kalorier til. Så jeg begav mig hen mod en madbod mens jeg lyttede til bandet med ryggen til. Normalt vil man kunne hente en portion mad i løbet af en sang eller to. Men til en Napalm Death-koncert smutter der hurtigt en håndfuld sange, hvis bare man fristes til at tage en slurk af en kold Beck's. Så jeg har vel hørt en 10-12 sange med ryggen til. Okay, overdrivelse fremmer forståelsen, men det er nu alligevel sjovt, at de 31 år inde i karrieren stadig er lige kompromisløse i deres grindcore og fortsætter med at spille de korte sange med rødder i punken. Fedt!