Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ydmyghed og selvironi

Populær
Updated
Ydmyghed og selvironi
Ydmyghed og selvironi
Ydmyghed og selvironi
Ydmyghed og selvironi
Ydmyghed og selvironi

Suicidal Angels og Belphegor var den udmærkede opvarmning for et lynende stærkt Kataklysm på The Rock.

Kunstner
Spillested
Dato
28-01-2010
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Spillestedet The Rock var ikke specielt fyldt op, da græske Suicidal Angels skruede op for tempoet og spillede god gammeldags thrash af typen som Slayer nærmest har patent på. Det var bandets første besøg på disse nordlige breddegrader, og glæden over at være her var stor.

Det lykkedes bandet at få folk hevet tættere på scenen, og musikken var da også ganske medrivende uden på nogen måde at bringe nogen overraskelser. Imellem numrene holdt forsangeren nogle vel lange monologer som introduktion til sangene. Måske noget, der ville fungere ved nattetide på en fyldt Wacken-festival, men på et endnu søvnigt The Rock, faldt dette pænt til jorden. Bandet sluttede sættet af med deres bedste track ’Apokathilosis’ og væk var de fire grækere for denne aften efter ydmygt at have takket alt fra publikum til lydmand.
(Suicidal Angels: 2)


PISSER PÅ EGEN SELVHØJTIDELIGHED

Lidt længere nordpå til østrigerne i Belphegor og et lidt bedre fremmøde på det kolde spillested. Den black’ede dødsmetal var fed, så headbanging og mosh’en omkring skyldtes ikke kun, at varme var en mangelvare denne aften i det københavnske metaldyb.

Helmuth, bandets forsanger og guitarist, var i et specielt lune. Han og bandkammeraterne prøvede på vanlig vis at se utroligt onde ud, noget der egentlig lykkedes meget godt, men samtidig brød Helmuth også fra det overspillede onde. Fx kaldte han publikum for ”niggers” og strøede godt omkring sig med ”fuck you”, mens øjnene afslørede, at han nød at tage pis på sig selv, sit band og ikke mindst publikum. Stort var grinet hos de metalglade fans, da han med fin accent fik sagt ”fuck…DIG!”

Køn var han da heller ikke iført maske, men det skal jo til i nogle af numrene fra ’Bondage Goat Zombie’, der var aftenens publikumsfavoritter. Men der var nu også rigtigt godt gang i det nyere materiale fra ’Walpurgis Rites’.

Musikalsk var det en udsøgt fornøjelse, og de spøjse udbrud var til at grine af, uden at de dog skal med i bogen ”101 stage tricks”.
(Belphegor: 4)

Læs om aftenens hovednavn Kataklysm her!