Avancerede franskmænd

Franske Dagoba lyder som Fear Factorys afløsere Da Samael gæstede The Rock i 2004 havde de Dagoba med. Franskmændene er nu ude med en skive, der viser at det ikke bare var held, at de dengang gjorde et godt indtryk. Denne cd er en perfekt blanding af Fear Factory maskin-tighte trommer og et solidt groove med pendanter til Soulfly og Machine Head. Læg dertil en stærk vokal, herligt varieret og især fed i det halvt syngende, halvt råbende område. Her er stemmen en bedre version af Jonathan Davis, når han forsøger sig i den stil.

Det er Tue Madsen der har stået for den gyldne lyd – kan den mand fejle? Der er en portion keyboards og et snert af elektroniske tendenser, men kun i et omfang, så det støtter musikken uden at overskygge den. Sangene er aggressive – selv den mere stille, monotont stemningsskabende ”Cancer” har masser af guitarvræl- og skrig. Det er en god afveksling, inden det igen går løs i de hårdere.

Med et Fear Factory, der lever af fordums stolthed, så er der måske åbnet op for Dagoba på den store, internationale scene?