Frygtfabrikken producerer igen

Populær
Frygtfabrikken producerer igen
Mathias Nielsen glæder sig over Fear Factorys første album uden guitaristen Dino Cazares. Da guitarist Dino Cazares forlod Fear Factory efter interne stridigheder, troede de fleste, at frygtfabrikken måtte se sig nødsaget til at smække dørene i. Kort efter begyndte bandet dog at ”jamme” sammen igen uden Dino, og i stedet blev bassist Christian Olde Wolbers flyttet over på guitar.

Nu er resultatet så på gaden, og det er med spændthed man sætter skiven i afspilleren. Kan Fear Factory stadig sparke røv uden Dino Cazares? Svaret er ”JA!”. Der er faktisk ikke den store forskel at høre på Fear Factory med og uden den oprindelige guitarist. Raymond Herrera lader ikke dobbeltpedalerne hvile, Burton C. Bell brøler ikke mindre, og Christian Olde Wolbers håndterer spaden perfekt. Sangskriveriet står Herrera og Olde Wolbers for, og det lyder det som om de altid har gjort…

Man kunne have frygtet, vores egne Mnemic havde overhalet Fear Factory indenom, men det er langtfra tilfældet. Stilistisk set ligger ”Archetype” sig mellem ”Demanufacture” (1995) og hovedværket ”Obsolete” (1998), og den er klart et spring tilbage i tiden i forhold til det mere kommercielle ”Digimortal” fra 2001. Vi har som sagt stadigvæk den maskinelle pumpende dobbeltpedal (som til tider gør affæren en anelse for trættende og monoton at sidde igennem), vi har de melodiske omkvæd, og vi har frem for alt energien, som hjalp til, da gennembruddet kom i midten af 90’erne.

”Archetype” når dog aldrig helt op i de højere skylag. Dels fordi albummet er for ujævnt. Blandt de mange fede træffere, er der også en masse fyldstof, som ikke gavner. Bedst lyder Fear Factory på sange som ”Bite The Hand That Bleeds”, ”Undercurrent”, den groovede ”Drones”, som i omkvædet giver et nostalgisk nik tilbage til ”Replica”! Den atmosfæriske ”Human Shields”, singleforløberen ”Cyberwaste” og ikke mindst titelnummeret, som også er pladens stærkeste.

Som rosin i pølseenden smadrer Fear Factory sig igennem Nirvana-klassikeren ”School” (tænk Machine Head’s cover af ”Negative Creep”!), som vel er en tribute til Kurt på 10-årsdagen for hans død. Det er en vild og tonsende version, som næsten overgår originalen fra 1989.

Alt i alt et sublimt udspil, som mest glæder lytteren, fordi det beviser at Fear Factory har flere gode albums i sig. Nu mangler vi bare, at de tager Mnemic med på turné (når nu Olde Wolbers udtaler sig rosende om dem, og tager deres T-shirts på til pressefotos, så må der vel være noget om sagen?)

Kunstner
Titel
Archetype
Distributør
Karakter
3