Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Lemmy klarer ærterne - igen

Updated
Lemmy klarer ærterne - igen
Ikke noget mesterværk fra Motörhead, men der er masser af fed rock og rul på Lemmy og drengenes nye album ”Kiss of Death”. Er din bedstefar trussetyv? Er han forsanger i et hævi mædl-band? Nej, vel? 61-årige Ian ”Lemmy” Kilmister kører uafbrudt med klatten, og han hverken lyder eller ligner en, der har tænkt sig at tage en pause foreløbig (selvom vi stadig er nogle, der husker dehydrerings-aflysningen til Giants of Rock sidste år!).

Vi skal ikke længere end knap to år tilbage for at finde forrige Motörhead-udgivelse, som egentlig holdt ganske solidt, ”Inferno”. Så selvom Lemmy både har haft dehydreringsproblemer og, som altid, har haft travlt med kvinderne, så har han, guitaristen Phil Campbell og trommeslageren Mikkey Dee, alligevel haft tid til at tjekke ind forbi studiet, og det har nu affødt ”Kiss of Death”.

Fraset live-albums og compilation-sager, er vi – ifølge undertegnedes udregninger – ved Motörhead-album nummer 18. Hertil skal det bemærkes at det samtidig er album nummer fire i dette nye årtusinde…


Musikalsk tidsrejse

Men hvad får vi så? Tjaeh, vi får den Motörhead-musik, som man enten elsker eller hader: Ganske forudsigelig, men sublim og veludført rock og rul af bedste skuffe. Åbneren ”Sucker” lyder som en parring mellem ”Ace of Spades” og ”Overkill” (numrene). Mens ”One Night Stand” lyder som ”No Class”. Der er dømt musikalske tidsrejse, grænsende til plagiat. Men fedt, det er det!

Lemmy & Co. fortsætter med den Ted Nugent’ske ”Devil I Know” og whiskey-boogie-rock i ”Under the Gun”, mens albummets ”overraskelse” består af midtvejsballaden ”God Was Never on Your Side”, som godt kunne lyde som en hilsen til George W. Bush. I dette nummer, bliver man næsten helt sentimental over at lytte til Lemmys ekstremt hærgede stemme, som man ikke finder magen til.


Fisse-rock

Alderen taget i betragtning, leverer veteranerne i dén grad varen, og de gør det bedre end mange af kollegaerne, der ikke engang er i nærheden af at være halvt så gamle som Lemmy. Når det er skrevet, skal det også understreges, at der ikke er tale om noget mesterværk her; der er simpelt hen for meget venstrehåndsarbejde på albummets anden halvdel.

Men Lemmy kan stadig give os topprofessionel fisse-rock af den slags, man skal være forstenet for ikke at blive medrevet af. Tag og lyt til ”Christine” eller albumlukkeren ”Going Down” (get it?), hvis du er i tvivl.

At man kan være så propfyldt med energi i en alder af 61, må og skal simpelt hen give en skulderklap i form af en pil op i karakteren!

Luk så røven, og lad Lemmy klare ærterne!

Kunstner
Titel
Kiss of Death
Label
Distributør
Genre
Karakter
3