Majestætisk snusk

Dårlig produktion lægger en sort skygge over pragtfulde sange på ny live-dvd fra Dream Theater. Fans af Dream Theater sulter sjældent. Fanebærerne af den progressive metal udgav sidste år deres debut på Roadrunner Records, den ganske enestående ”Systematic Chaos”, som var bandets fjerde udgivelse på blot fem år. Og vanen tro følger der en live-dvd med i kølvandet, ”Chaos in Motion” – deres tredje udgivelse af det medie på fire år.

”Chaos in Motion” adskiller sig markant fra de to forrige dvd-udgivelser, henholdsvis ”Live at Budokan” (2004) og bandets 20 års jubilæumsudgivelse, ”Score” (2006). Disse to dvd’er var begge eksemplariske i deres tilgang til live-dvd’en: Grandiose kamerabevægelser på kran, dolly and what-not, stort, smukt lysshow og en detaljemættet klipning. De to live-udgivelser er af en utrolig standard og nogle af de bedste på prog-markedet overhovedet.

Det er ”Chaos in Motion” desværre ikke. I stedet for at følge i fodsporene på de to førnævnte udgivelser, skues der til den ældre ”5 Years in a Livetime” (1998) og dennes pærevælling af indtryk fra rå – læs: grimme! - billeder.

Jo, ”Chaos in Motion”-titlen ligger op til ramasjanget frem for regelretheden. Og med en tagline der lyder, ”Around the world in 180 minutes”, er man forberedt på et miskmask. Men det retfærdiggør stadig ikke billedernes ekstremt uprofessionelle look.

Skal man smide penge for lortet, med det sgu også forventes, at DT smider penge i lortet! Det har de tilsyneladende ikke gjort.

Genial start

Men hvad så med sangene?

Jo, de er optaget forskellige steder rundt omkring i verden: Rotterdam, Buenos Aires, Toronto, Boston, Bangkok og Vancouver – og de er klippet sammen med et nogenlunde flow.

Efter en ganske genial start, hvor både Bernard Herrmanns tema fra ”Psycho” og Strauss’ ”2001: A Space Odyssey”-konnoterede ”Also Sprach Zarathustra” figurerer som optakt, bliver der kickstartet med ”Constant Motion” fra sidste års ”Systematic Chaos: En helvedes genial fræser af en start.

Og det er dét, Dream Theater kan. De kan spille røven ud af bukserne, kan de. Så bortset fra en enestående kedelig keyboardsolo - hvor Jordan Rudess med en keytar om halsen ligner en sær bedstefars parodi på en rockstjerne - er sangene majestætiske og de er sædvanen fremført unikt.

Foruden billedernes hæslighed, går der også for meget nørderi i dvd-projektet. Mike Portnoy har selv været ”dvd creative director” på udgivelsen, og hans amatørudgangspunkt skinner indlysende igennem.

Legesyg trommeslager

Den legefuldhed, som trommeslageren med det blå Dimebag-skæg har så stor musikalsk succes med, falder groft til jorden, når det skal udtrykkes gennem levende billeder. Han har med garanti haft det sjovt med at klippe det sammen, men den indspiste burleske hensigt går hen over hovedet på selv den mest hardcore fan.

Desuden bliver koncertoptagelserne sporadisk splittet op af interviews og backstage-optagelser, som dukker op mellem flere af numrene. Det er ikke det, at det ikke gode interviews, men det havde passet bedre at smide dette materiale over på bonus-disken.

I et af disse intermezzos får vi et klip fra Progressive Nation 08-Tour’en, hvor Dream Theater blandt andet havde inviteret Opeth med. Her findes også en kort version af ”Repentance” med Mikael Åkerfeldt på vokal.

Var det ikke for den ringe billedkvalitet, kunne det sikkert have været stort. Men det er det ikke. Det er det langt fra. Der kræves mere af koncertudgivelser i dag, hvor internettet og specielt Youtube fungerer som en uudtømmelig kilde til både gode og dårlige amatøroptagelser.

Så på trods af at der huserer godbidder på ekstra-diskens dokumentarfilm, ”Behind The Choas On The Road”, forbliver helhedsindtrykket af ”Chaos in Motion” ikke meget bedre end en god amatøroptagelse. Og det er bare ikke godt nok.