Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mere core end metal

Populær
Updated
Mere core end metal
Hatebreed fortsætter deres dystre hardcore stil på "Supremacy", men imponerer ikke vor ellers hardcoreglade anmelder. Ikke så meget nyt her. På "Supremacy" fortsætter Connecticut-drengene i Hatebreed deres dystre hardcorestil, uden på nogen som helst måde at genopfinde sig selv. Det er bestemt ikke avanceret musik, men det har nu heller aldrig været hardcore-missionen at spille den slags! Men jeg savner til gengæld det 'bounce' som får hardcore til at virke.

Der er ellers en meget god vekselvirkning mellem de hurtige og langsomme passager, men der mangler et eller andet for at riffene rigtigt fænger, selvom skiven slutter bedre end den starter med numre som "Never Let Die" og "As Diehard As They Come".

Er man diehard hardcorefan går man ikke helt galt i byen med "Supremacy", men er man mere metal end core er det nok ikke stedet at starte sin flirten med hardcore.

Kunstner
Titel
Supremacy
Dato
29-08-2006
Distributør
Forfatter
Karakter
3