Mere kant på nu-grungen

På deres nye album, "Life On Display" emmer Puddle Of Mudd af noget mere end den gængse nu-grunge. I de senere år har nu-grungen været på et kommercielt succesridt gennem hård rock scenen, hvor navnlig navne som Nickelback, Creed, Staind og 3 Doors Down har haft fede tider. Kreativt er denne scene dog gået noget i tomgang - i hvert fald i undertegnedes øren og bevidsthed - og der er alvorligt brug for en eller anden form for ny tilgang. Eller i det mindste bare et touch af en smule selvstændighed i sangskrivningen.

Fra andet geled byder Puddle Of Mudd sig til med deres nye album, "Life On Display". Godt nok med en generisk producer i form af John Kurzweg (Creed), men det Fred Durst-opdagede band spiller deres Nirvana-drevne sange med en anelse mere desperation og vildskab end det gennemsnitlige og gængse nu-grunge band gør det. Åbneren og førstesinglen "Away From Me" åbner fint med et fair mix af en god dosis Cobainsk opkog og egen melodisk snilde mens "Nothing Left To Lose" viser at den grimme guitar altså også er en del af historien om denne subgenre. Så sandelig, da.

Puddle Of Mudd og den flittigt Cobain-fraserende frontmand, Wes Scantlin har således retning mod en anelse mere rå kant i deres melodiske old Seattle-skool betonede nu-grunge blanding, som jo netop var en del af superopskriften hos Nirvana i kornfin balance med Kurt Cobains megamelodiøse tæft, dirrende nerve og autentiske desperation. Indimellem vælger Puddle Of Mudd dog desværre at træde lidt vel rigeligt på bremserne, lige der hvor de ellers skulle slække på disciplinen og slippe sig selv løs.

Selv om "Life On Display" nok drejer sig lidt vel rigeligt over mod den velkendte nu-grunge skabelon af vellydende og fermt producerede midtempo-sange, rummer albummet dog også flere fine sange - og stærke kontraster - i den garage rockede "Cloud 9", den akustisk baserede "Spin You Around" og den eftertænksomt tonede "Time Flies". Og så er der også et habilt hit som "Hell Over Head", der nok kunne lyde som en andensingle.

Undertegnede sidder således med en umiskendelig følelse af et band med et uafladeligt potentiale, der ikke helt åbenbares her, for Puddle Of Mudd emmer definitivt af noget mere end de ovennævnte nu-grunge stjernenavne. Det er derfor meget svært at danne sig et definitivt indtryk af dette album, der så også løftes ved flere og flere aflytninger. Men slår vi den optimistiske tone an, så er der et lille solidt 9-tal for et fint antal gode sange samt viljen til at ville tage ad den mere kurvede vej end dén ligefremme, der åbenbart bare skal betrædes af 98% af nutidens grunge rock inspirerede orkestre.

Selv om "Life On Display" lige akkurat ikke eksploderer for fuld rulle, så er albummet da bestemt værd at lægge øren til. Nu-grunge præferencer eller ej.