Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nevea Tears - ”Do I Have To Tell You Why I Love You”

Populær
Updated
Nevea Tears er på det jævne Californiske Nevea Tears lyder som om, de kunne høre hjemme i England sammen med bølgen af ”råb-alt-hvad-du-kan-og-lav-et-melodisk-omkvæd-bands.” De prøver – gennem kiksede forsøg – at distancere sig fra denne genre gennem deres mere rå facade, men overordnet set, er der for mange elementer, der virker påklistrede.

Frontbrøler, John Morello, lyder konstant som om, han er ved at kaste sine lunger op på gulvet. Derfor tager guitarist Greg Gillis over i de melodiske passager, hvor Nevea Tears mest af alt lyder som en kopi af Lostprophets, mens et nummer som ”Today Cake, Tomorrow Spraying For Roaches” er som taget fra et Deftones-album.

Teksterne er kreative og interessante, og ”Johnny Cash vs. The Space Coyote” er en decideret ørehænger. Men der er langt mellem snapsene og Nevea Tears virker anmassende i deres uendelige forsøg på at lyde anderledes end deres ligemænd. Man kan ikke løbe fra realiteten ved at blande ti forskellige genrer sammen, samt putte et trommeloop og lidt synthesizer ind hist og her. Nevea Tears har deres momenter, men musikken peger i tusind retninger og forvirrer mere end den gavner.

Kunstner
Titel
Do I Have To Tell You Why I Love You
Distributør
Karakter
3