Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ringenes Herrer

Updated
Summoning har ovenikøbet et nummer med, sunget på det originale Ringenes Herre-sprog. Det episke black metal band Summoning har en stor forkærlighed for J.R.R. Tolkiens "Ringenes Herre" univers. Et af numrene "Mirdautas Vras" er endda sunget på sproget, som de grønne og knap så yndige orker taler. Hvilket er fuldstændigt irrelevant når al vokalen howles, og man derfor alligevel ikke har nogen mulighed for at dechifrere teksten!

Selvom denne anmelder efterhånden finder tekster om alfer, feer, hobbitter og troldmænd belastende, så fungerer det overraskende godt på "Oath Bound". Der er meget filmisk over Summonings 8. studiealbum, som gør at man godt kan føle sig hensat til Middle Earths verden. Blandt andet fordi guitarerne spiller en meget lille rolle. I stedet for udfyldes denne rolle af trommerne, der er sovset ind i rumklang og derfor lyder som fjerne krigstrommer eller pauker. De akkompagneres af brede keyboardflader, dog uden at det bliver 80'er heavy, og af små inciterende fløjtemelodistykker.

Måske er denne udmærkede udgivelse ikke så meget black metal, som den er episk, men uanset hvad, så er den meget vellykket, og helt sikkert fremragende hvis man holder af små rollespilsaftener.

Kunstner
Titel
Oath Bound
Distributør
Forfatter
Karakter
3