Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Six Feet Under - ”Bringer Of Blood”

Populær
Updated
Advarsel: Kong Kent anmelder den seneste skive fra Six Feet Under Chris Barnes er tilbage med endnu et fuckin’ old-school dødsmetal opus fra supergruppen Six Feet Under. På ”Bringer Of Blood” har Barnes valgt at afstå fra sin evigt tilbagevendende splatter-lyrik, bedre kendt som gore, og i stedet udskiftet det med sine politiske holdninger. Det klæder bandet at tage et standpunkt, og ikke bare growle om at spidde et lig på syv forskellige måder, og holde grillfest med indvoldene bagefter. Nu er der substans i lyrikken, og med en særdeles tung lyd til at bakke Barnes på sæbekassen op, leverer Six Feet Under endnu engang et gedigent album med old-school død, som Barnes ynder at lave den.

For mig virker det dog ikke helt. Jeg synes det er rigtig fedt med den nye retning Barnes har taget rent tekstmæssigt, men Six Feet Unders lyd er altså for langsom for mig. Det er som at høre Nile på halv hastighed, og mens Nile sætter standarden i dag indenfor rendyrket dødsmetal, så danser Six Feet Under desværre lidt bagud af dansen med et lidt for sløvt tempo. Produktionsmæssigt er der ikke noget at pege fingre af, men det føles som at høre på en gammel vinylskive der burde køre på 45, men som er sat på 33. Men for fans af Six Feet Under vil pladen ingenlunde skuffe. Det er Six Feet FUCKIN Under som du kender dem, og denne gang med et forkromet overblik over hvordan USA bør se ud! Barnes deler svære øretæver ud til den amerikanske administration, så Bush: "Pas på! Barnes er på krigsstien med endnu et album!"

Titel
Bringer Of Blood
Distributør
Karakter
3