2 ekstraordinære i streg
Populær
Det er svært at sige, hvilken plade der er bedst af formidable 'Ironbound' og nye 'The Electric Age', og dermed understreger Overkill, at de har været ganske forrygende i de seneste år.
Amerikanske Overkill kræver næppe den store præsentation, da bandet er dannet helt tilbage i 1980 og nu er ude med sit 16. fuldlængde studiealbum - 27 år efter første blev udgivet. Bobby "Blitz" og DD Verni er eneste tilbageværende fra den oprindelige line-up og har gennem årene pakket punk, heavy metal, thrash og speed metal sammen til fed metal i sædvanligvis høj klasse. Men de har gang i en fed, stabil line-up, hvor nyeste medlem, Ron Lipnicki på trommerne, allerede nu har været med i 7 års tid.
Selvfølgelig kan alt ikke være lige fantastisk over så lang en karriere, men forrige album 'Ironbound' blev i hvert fald hurtigt anerkendt som et af bandets allerbedste værker af fans og presse. Også her på Devilution.
Derfor var 'The Electric Age' også lidt svær helt at overgive sig til, for det kan da ikke passe, at Overkill skulle gøre det så sublimt igen? Men jo - det er lykkedes. Denne gang skal Peter Tägtgren ikke krediteres for at have en finger med i spillet, selvom han mixede 'Ironbound' til stor succes. I stedet har Greg Reely været inde over. Han har før taget sig af Fear Factory og Strapping Young Lad, så han må også siges, at have den rette erfaring.
Produktionen er igen klaret DD Vernis eget studio og med det eksplosive mix, som er virkelig er tro med Overkills ukuelige energi, så kommer Overkill igen godt fra start.
Endnu mere smæk på
Det er som om, at bandet har satset lidt mere på tempo end sidst, men det går ikke udover det catchy og ligefremme. Her må "Blitz" virkelig siges at have gjort et stort arbejde, for melodierne sætter sig straks positivt fast i hjernen.
Det kan undre lidt, at et vindernummer som 'Electric Rattlesnake' ikke får lov til at være en kort hit-basker af rang: det er i stedet over seks minutter langt og er nærmest todelt med sit tunge midterparti. Det lyder fedt, men det kunne have været gavnligt at bygge en separat sang op på det i stedet, så der i stedet havde været en knaldperle under fire minutter.
Men det bør måske ikke tale Overkill så meget imod at ville variationen. Flere af sangene er relativt lange på trods det høje energiniveau, og det er netop fordi, at bandet godt kan lide at skifte lidt kurs i nogle af midterstykkerne.
Speciel edition
CD-salget er i knæ, og måske derfor fås albummet i en speciel edition for at lokke købere til. Her får man udover en særlig indpakning, som ikke passer i en standard cd-reol også en DVD, der giver indblik i indspilningsprocessen samt et længere interview med Bobby "Blitz". Det er vældig interessant, og dog nok ikke noget, man ser mange gange. Men det er let fordøjeligt og giver et meget godt indtryk af, hvad Overkill og specielt det nye album er for en størrelse.
Speed, punk-omkvæd, thrash og metal i lange baner med Bobbys fede vokal ovenpå - måske hans mest tilgængelige vokal nogensinde uden, at det skal forestås som mainstream. Der er ingen tid at spilde, den skal købes, for hvem kan undvære seje tracks som 'Drop the Hammer Down', 'Old Wounds, New Scars' eller 'Electric Rattlesnake'?
'Wish you Were Dead' kan høres herunder i en såkaldt "official lyric video":