8-bit black metal

a2827359970_10

Secret of Mana, Chrono Trigger, Star Ocean – hvis disse titler siger dig noget og du hældte læssevis af timer i din Nintendo, er Gonemage et kærkomment skud voldsomt mærkelig nostalgi.

Kunstner
Titel
Sudden Deluge
Trackliste
1. Shifted
2. Paraselene
3. Sulk Sheets
4. Gumubulang Na Alon
5. No Corpse Found, Just a Spirit
6. Prisoner of a Gaudy and Unlivable Present
7. Wisteria Sights (Pushed to Extreme Delights)
8. Pixel Expedition
9. Delirium
10. Scrying (by Lunar Cult)
Forfatter
Karakter
3

Chiptune – det at lave musik gennem 8-bits-lydprocessorer, som vi husker dem fra spillekonsollerne i vores barndom, er et besynderligt bekendtskab. Primært bruges det til at lave lydlandskaber eller soundtracks, der minder om spillene vi husker fra barndommen, men i virkeligheden er det i højere grad en teknik end en genre i sig selv.

Nogle har måske oplevet det danske band Press Play on Tape, der primært optræder med deres egne versioner af velkendte videospilstemaer, mens andre måske har stiftet bekendtskab med 8 Bit Weapon, der spiller egne kompositioner på deres ombyggede NES-konsoller.

Gonemage er et sideprojekt fra manden bag dødsmetalbandet Sallow Moth og det eksperimenterende black-grindprojekt Cara Neir, Garry Brents, og her får han i den grad lov til at dykke ned i sin nostalgi, for selvom Gonemage er musik i sig selv ,og ‘Sudden Deluge’ fungerer som plade, bruges den primært til at fortælle en episk historie i den japanske computerrollespilsstil, som kendes fra spil som Secret of Mana og Chrono Trigger.

Og ligesom dem, er det en ufattelig forvirrende historie, der tager udgangspunkt i isekaiskabelonen, der lige for tiden er ufattelig populær i manga og animé. Hovedpersonen Garry transporteres ind i computerspillets pixelverden, omdannes til The Curator og kæmper mod skurken The Dust Merchant. Var det udkommet i 1992, havde det sikkert været en succes, da historien er lige så indviklet og uforståelig, som man elskede det dengang.

Hvad der også er indviklet og uforståeligt, er den musikalske side, og det er nærmest umuligt at beskrive med ord. Man skal sætte sig ind i at forstå, at det er en kombination af chillet lounge og indie-pop med punk og black metal-elementer, alt sammen kørt gennem en 8-bit lydprocessor.



Det er præcis så besynderligt som det lyder, og følger fuldstændig Brents’ ambition om, at være underlægningsmusik for et japansk rollespil med de fuldstændig absurde genrebræk og variationer det medfører.

Det er en hæsblæsende affære, der nærmest kan være fysisk udmattende at lytte til, da alt foregår i ufattelige mængder af lag og stilvariationer, der føles lidt som at blive ramt i ansigtet af en hel computerspilsbutik.

Det har dog naturligvis den fordel, at det aldrig bliver kedeligt eller ensformigt, og at man holdes nysgerrig fra den hektiske start til dungeon synth-afslutteren ‘Scrying’, der er udført af gæstekunstner Lunar Cult.

Den utrolige variation skyldes også, at Brents kører Gonemage næsten som en open mic-aften, og har et overvældende antal gæstekunstnere med i ryggen, hvilket betyder, at hver enkelt passage har sin egen lyd eller sin egen vokal. Fortolkningen af black metal som fremført af NES er værd at undersøge.