Thrashgale amerikanere
Populær
Updated
Solidt albumudspil fra thrashpionerene Exodus Der er efterhånden kun guitaristen Gary Holt tilbage i de gamle thrash-gudfædres line-up, men musikken - den er stadigvæk den samme: en agressiv og massiv mur af thrash metal, indimellem topspeedet, andre gange groovende og gyngende, som kun Holt og Exodus kan greje den. Det høres fra start til slut på det nye Exodus-album, "Shovel Headed Kill Machine". Efter originalsangerens Paul Baloffs død i 2002 og efterfølgeren Steve Souzas meget højlydte exit fra bandet er der naturligvis tale om en albumdebut for en ny stemme - tilhørende en herre ved navn Rob Dukes. Han gør sit job som han skal, ingen skønsanger nej-nej, det er jo Exodus, vi skriver om her! Dukes rå, snerrende røst gør sig således ganske fornuftigt i lydbilledet, der står sig rigtig stærkt med tilgangen af toptrommeslageren Paul Bostaph (ex-Slayer, ex-Forbidden) og guitaristen Lee Altus (ex-Heathen). En slags thrash metal semi-all star line-up? Ja, til dels, og hvorfor ikke? Exodus er mere end noget andet band, dem, der har holdt thrash metal fanen højt i den undergrund, som de modsat deres samtidige - Metallica, Slayer, Megadeth, Anthrax - aldrig rigtig er vokset ud af. Men den primitive, kompromisløse charme - og de fuldfede gnistrende guitarstykker - har Gary Holt og Exodus stadigvæk; det høres tydeligt på "Shovel Headed Kill Machine", der ikke er nogen nyklassiker, men et solidt thrash metal album, som vil kunne begejstre de fleste rendyrkede old skool thrashere - og give nye fans en lige venstre.
Kunstner
Titel
Shovel Headed Kill Machine
Label
Distributør
Genre
Forfatter