Ligsaft/hvirvlende gennem universet

DesolateTides

Putrescine er aktuelle med hele to splitudgivelser, som vi anmelder i nærværende spalter. Denne her er med Kosmogyr, og de to bands klæder hinanden rigtig godt.

Kunstner
Titel
+ Kosmogyr
Dato
22-09-2022
Trackliste
Putrescine - The Accursed
Putrescine - Secrets Beckon Sweetly
Putrescine - Seeing The Unknown
Kosmogyr – Eschaton
Kosmogyr – Ring
Kosmogyr - Rise Towards God
Forfatter
Karakter
4

Putrescine er et stof, der udskilles fra lig i forrådnelse, og kosmogyral betyder "hvirvlende gennem universet". Her forenes to så forskellige størrelser på givende vis om et fælles tema: fantasycomputerspillet 'Elden Ring', som de fortalte om i vores interview med dem.

Putrescines klassisk klingende dødsmetal nikker respektfuldt med hatten i retning af Morbid Angel, men lyder bestemt ikke uselvstændige eller som kloner af den grund. Tværtimod er der en musikalsk eventyrlyst på de tre numre, som udgør Putrescines halvdel af ’Desolate Tides’, hvor vi for eksempel får krydret filmscore-musik, psykedelisk klingende grunge, en let progget kant og vokaler, som vil andet og mere end at growle.

Hør for eksempel springet fra de rørende råbevokaler over i et kort kor-, percussion og blæser-intermezzo på ’The Accursed” eller soloen i midten af ’Seeing the Unknown’, der sømløst går fra forholdsvis genretypisk tapping over i et næsten fjollet tonesprog og antrit (hvilket er en kæmpe, kontrastfyldt optur), og derfra videre til førnævnte langsomt slangende grungevokal og videre over i langsomt flydende strygere og horror-score-taktslag.

I det hele taget er det Putrescines evne til at føre lytteren med på en musikalsk færd, som konstant tager uventede drejninger, som er styrken ved deres musik. Det får deres klassiske dødsdyder til at lugte anderledes. Ikke mindre råddent og afskyeligt, men der er en bredere olfaktorisk horisont, og det gør denne anmelder, hvis trang til dødsmetal er behersket, til fan. Nå ja, og så gør det heller ikke noget, at de er antifascister. Det er altid rart, for fuck da egentlig fascister.

Sorte serenader fra to kontinenter
Kosmogyr spiller black metal, der rimer på post-, og forlener deres hidsigt piskende musik med en insisterende og inciterende sans for melodi og en progget vilje til at drive musikken fremad. Deres bidrag til ’Desolate Tides’ er blevet til, mens de to medlemmer af bandet har boet i henholdsvis Prag og Shanghai, og da Putrescine er fra San Diego, må det siges at være en pæn geografisk spredning.

Jeg er imponeret over, hvordan Kosmogyr organisk spiller melodiøsiteten frem under dække af blastbeat-maskingeværilden. Hvor mange black metal-bands skiftevist spiller enten melodiøst eller brutalt skurrende, så formår Kosmogyr forene de to elementer mere – ikke at der ikke også er stille passager her på anden halvdel af ’Desolate Tides.

Jeg kan godt lide Kosmogyr. Både når de, som på ’Eschaton’, hælder mere til det poetisk svungne, og når de, som på ’Ring’, skruer op for den rytmiske aggression og ifører musikken et dødsmetal-ligklæde. Jeg fornemmer, at selv folk, der normalt på omvendt vis slår korsets tegn, når black metal bliver for poetisk, for post-, vil kunne begejstres over Kosmogyrs organiske fusion af ellers umage musikalske elementer.

En sidste pointe
Den vigtigste pointe ved ’Desolate Tides’ er dog nok denne: Selv om det er en split-udgivelse, så skal man ikke tænke på den som to bittesmå EP’er. Det her er en udgivelse, hvor de to bands’ kontrastfyldte udtryk og de to halvdeles indbyrdes forskelle resonerer på dynamisk, dialektisk vis. Man sætter mere pris på begge bands, når de er i hinandens selskab.