Fjerne partnere kræver tillid

Musikere i San Diego, Chicago, Prag og Shanghai mødes på ny split. Vi har talt med folkene bag.

Splitten er interessant som medium. Hvad gør en god split? Og hvad ligger bag?
Traditionelt bygger ideen på, at to eller flere bands deler udgifterne om en pladeudgivelse, og så tilføjer hver deres side til albummet.
Det er måde for flere musikere at komme ud til publikummer, der måske køber den, fordi de er fans af et af de optrædende navne. Et af de største og mest kendte eksempler – og måske et af de mest relevante i denne kontekst, er 1985-udgivelsen ‘Death Metal’, hvor Hellhammer, Running Wild, Helloween og Dark Avenger mødtes i starten af deres respektive karrierer, for at spille hurtigere og mørkere metal end nogen andre.
Hvor splitten ofte optræder i for eksempel hardcore- eller black metal-sammenhænge handler det som regel om et musikalsk eller genremæssigt fællesskab.
Altså, bands, der i en eller anden grad lyder som hinanden.

Det er ikke tilfældet denne gang. Putrescine spiller helt gammeldags dødsmetal, hvor Kosmogyr dykker ned i mere atmosfærisk black metal. Begge bands har tidligere udgivet fuldlængdeplader, hvor de har fokuseret på deres egne lyde og temaer, men gennem internettets magi, har sangerne Trevor van Hook og Ivan Belcic fundet hinanden.
I følgeskab med Putrescines primære komponist og medvokalist Marie McAuliffe fik Devilution lov til at tale om den tematisk funderede deleudgivelse.

Sorte sjæle
Putrescine har været i fuld gang den eneste tid. Sidste år udgav de fuldlængden ‘The Fading Flame’ og i år er de så aktuelle med både denne split med Kosmogyr, men også en endnu ikke offentliggjort split med et andet band. Det virkede derfor oplagt at spørge amerikanerne, hvor drivkraften kommer fra.

McAuliffe lagde ud med at svare:
– Jeg har skrevet musik konstant i nærmest femten år. Det er næsten en tvangshandling. Der er altid musik i mit hoved, og så længe jeg kan skrive, klarer jeg mig nogenlunde godt. Jeg har alle de her ideer, der brygger, og jeg prøver konstant at finde ud af, hvordan jeg kan passe dem sammen.

Van Hook supplerer:
– Vi har faktisk været i gang længe. Vi skrev disse sange inden LP’en overhovedet udkom. Vi har ting klar til næste plade allerede. Noget af det handler om, at vi ikke kan lade være, men der er også en del af det, der bunder i forsinkelser på vinyler og på bånd.

Flere bands har fundet nye måder at arbejde på i løbet af pandemien og de forskellige, globale nedlukninger, og det er først for nyligt, at Putrescine er blevet et fuldtalligt band. Hidtil har de eksisteret mest i kraft af van Hook og McAuliffe, der også er baseret i forskellige ender af landet.
På samme måde spænder Kosmogyr også vidt geografisk. Ivan Belcic er amerikansk født, men har, efter en længere periode i Shanghai, nu base i Prag, mens hans bandmakker Xander Cheng fortsat opholder sig i Kinas største by.
At skrive musik på denne måde er særpræget og kræver meget af de involverede.
– Det startede faktisk sådan, dengang vi begge boede i Shanghai, forklarer Ivan Belcic.
– Selvom vi hang ud som venner, spillede vi aldrig musik sammen. Xander sendte mig altid bare riffs, han havde spillet, og så prøvede jeg at arrangere dem til sange, og vi sendte tingene frem og tilbage mange gange. Når vi så havde styr på strukturen, skrev jeg trommer, omkvæd og så teksterne. Så på den måde er det nærmest det samme nu.

På samme måde har Putrescine også eksisteret primært i kraft af de to sangere og sangskrivere, der har arbejdet på tværs af statsgrænser og sat tingene sammen. Tillid er nøgleordet, forklarer Trevor van Hook:
– Resten af bandet har en anden tilgang og indgangsvinkel, men det handler grundlæggende om at stole på, at vi alle vil det samme. Hver gang Marie redigerer eller ændrer noget, ved jeg hun gør det for at gøre det bedre. Vi stoler også på, at bandet vil det. Vi vil alle sammen lave den bedst mulige musik.

Ivan Belcic indskyder:
– I musikkontekst betyder, at det ikke bare handler om en fælles forståelse, men at vide, at uanset hvad man laver, tager man hensyn til den anden. Du lægger elementer ind, vidende at de vil synes om det.

– På samme måde gælder det for splitten. Vi hørte ikke engang hinandens sange før den var mastered, fortsætter van Hook.

Belcic byder ind:
– Tillid er fundamentet. Vi stolede på hinanden som bands og som musikere, og vidste, at vi hver især ville gøre vores bedste for ikke at få de andre til se dårlige ud. Vi gik ud i vores respektive siloer, og arbejdede ud fra det fælles tema, vi var blevet enige om.



Temaet var faktisk grunden til, at splitten overhovedet blev til noget. For selvom det ved første udkast virker som en traditionel fantasytematiseret udgivelse, dukkede inspirationen til samarbejdet op ved en samtale om en udvidelse til et af de populære og berygtede Dark Souls-spil.
Kosmogyrs foregående album havde taget udgangspunkt i det samme univers – kendt som Soulsborne, en sammentrækning af ‘Bloodborne’ og ‘Dark Souls’, hvor også det nye spil ‘Elden Ring’ er tilknyttet, og efter at have haft en samtale om denne specfikke udvidelsespakke på Twitter, insisterede Trevor van Hook på, at de to bands skulle skrive en fælles udgivelse om det.
– Det var en ting, der gjorde mig meget interesseret i at lave denne plade. Vi ville begge dykke ned i det og behandle emnerne i et andet medium. Vi ville udforske de temaer, der driver os som mennesker og bands i denne forbindelse.
Det var ligesom en restriktion, der gjorde, at vi kunne fokusere. Hvis man kan skrive om hvad som helst, ved jeg ikke hvad jeg skal sige. Men her kunne jeg grave mig ned i en verden og nogle karakterer, der kunne sætte mig i gang.

I behandlingen af den komplekse verden og den mystiske baggrundshistorie, som selv spillene kun vagt fremstiller, var de to bands peget i samme retning, på en måde, der gør det svært at forestille sig, at splittens sider er fremstillet helt separat.
For selvom Putrescine spiller gammeldags dødsmetal og Kosmogyr spiller atmosfærisk black metal, føles det som to sider af samme mønt. For undertegnede føltes det lidt som forskellen mellem Robert E. Howard og H.P. Lovecraft, der grundlæggende beskæftiger sig med den samme verden og den samme mytologi, men hvor førstnævnte har en meget kødelig og aggressiv fremstilling og den anden i stedet koncentrerer sig om det isnende og kolde aspekt. Denne oplevelse delte begge bands.

– Helt præcis! Brutaliteten og den kosmiske rædsel! Faktisk, da vi så Misha Mono havde postet et par tegninger, som var til salg, vidste vi, at det skulle være coverbilledet. De to hænder, den bestialske og den menneskelige, der rækker ud mod hinanden repræsenterer den delte natur i spillet og vores to bands, der mødes for at gøre tingene sammen.

Tematikkens tunge indflydelse kan også høres musikalsk.
– Xander lyttede til en masse Hans Zimmer, da han skrev riffsene og det bærer de tydeligt præg af. Da jeg så opdagede, at Putrescine også havde inkorporeret orkestrering på deres side, var det lidt som om min hjerne eksploderede, forklarer Ivan Belcic.

– Ja, vores programmør var kæmpe Zimmer-fan, så det er et fantastisk sammentræf, supplerer Trevor van Hook smilende.


Putrescine

Virkelighedens verden
Men drivkraften kommer også fra omverdenen og ikke kun Playstationens verden. Både van Hook, McAuliffe og Belcic peger udad, når de skal forklare hvad, der påvirker dem.
– Det føles som en måde at komme ud med alle frustrationerne om, hvordan verden er lige nu, forklarer McAuliffe, og fortsætter:
– Det er svært at have noget som helst håb for fremtiden. De juridiske sejre, vi har vundet i fortiden, er på huggeblokken. Jeg er bekymret for at rejse som en åben transperson, når flere og flere stater indfører tydeligt anti-translovgivning. At kunne udtrykke min ængstelighed og frustration i musikken er en ventil.

– Det er ikke et godt tidspunkt at være amerikaner. Teenagerne herovre er født ind i en verden, hvor der ikke er noget håb og ting aldrig lader til at blive bedre, siger en lavmælt Trevor van Hook.

Dagen før interviewet oplevede Danmark sit første masseskyderi i en generation, og på den måde var det svært ikke at blive påvirket af amerikanernes tungsind. Pludselig føltes det hele meget virkeligt og meget nærværende. En følelse af, at tingene spreder sig ud fra USA.

– Politik er en del af alt, hvad jeg gør, slår Marie McAuliffe fast.
Trevor van Hook er hurtig til at give hende ret.
– Der var aldrig nogen tvivl om, at Putrescine skulle være et politisk band. Det er aggressiv og vred musik.

Også Ivan Belcic stemmer i:
– Det er bekvemt at skrive musik om mere uhåndgribelige emner. Alle, der siger de er apolitiske, siger i virkeligheden bare, at de er bekvemme og ikke bliver påvirket af den politik, der bliver ført til at give en fuck for den. Der er en tradition i både punk og hiphop for at give udtryk for emner, der påvirker en. Og det er ok ikke at være enig. Men man kommer også til et punkt, hvor man siger, at jeg har de her værdier, og hvis du er uenig, kan vi ikke få nogen forbindelse.


Kosmogyr (Foto: Kaine Lyu)

Men hvad betyder de politiske emner og værdier. Hvordan kan man forsøge at få dem til at gøre en forskel i virkeligheden?

– Det er noget jeg altid tænker ekstremt meget over og pines af. Hvad kan jeg gøre med min kunst, for at ændre noget i verden? siger Marie McAuliffe, der tydeligvis har tænkt en del over emnet.

– Ikke en skid. Jeg har mine holdninger og giver udtryk for dem, og jeg smider de fans ud, jeg ikke gider have, men jeg forestiller mig ikke, at jeg kan lave verden om med min musik, svarer van Hook med det samme, og fortsætter:
– Det bedste jeg kan gøre er at bruge min platform på at gøre opmærksom på organisationer og bevægelser jeg støtter, og som gør et reelt arbejde. Hvis jeg kan sende nogen derhen, er det bedre end hvad som helst, jeg ellers kan stå og sige som musiker.

– Præcis. Vi hører mange kunstnere stå og bruge deres platform til noget, de mener i fem minutter, og så glemmer bagefter. Når Taylor Swift kommer til Kina og siger noget om Tibet, så er det eneste hun lykkes med at gøre det sværere for alle andre vestlige kunstnere at komme og optræde de næste tre år, mener Ivan Belcic.

– Det er lige som at stå og pisse i havet. Ingen kan huske, hvad hun sagde tre dage senere. Man skal lægge sine penge, hvor ens mund er, og donere til organisationer, der ved hvad de laver i stedet.

'Desolate Tides' udkommer 22 september. Den kan forudbestilles her.