Tyve år for sent
Populær
Updated
Danske Martie Peters lyder som Rod Stewarts eller Bryan Adams' lillebror. Et dansk band på det prestigefyldte tyske heavy-label, SPV. Det er sgudda hamrede godt og løfterigt! Og Martie Peters Group vil sagtens føle sig hjemme her - i selskab med acts, der som Martie Peters selv har historie tilbage til 1980'erne. Den danske sanger Martie Peters startede nemlig i slutfirserne i Sateria og tog efterfølgende ti år med hans eget band Push. Begge acts kan med rette betegnes som sleaze i familie med Ratt, Mötley Crüe og andre af samme kaliber fra LA-scenen.
Marie Peters selv lyder som enten Rod Stewarts eller Bryan Adams' lillebror eller måske Mike Tramps fætter. Debutudspillet fra solobandet er en okay blanding af klassisk hard rock fra firserne, ballader og så noget, som mistænkeligt lyder som voldsomme angreb på populærhitlisterne. Meget melodisk, meget poppet og meget amerikansk radiorocket. Åbningsnummeret "The Beast Inside" har så absolut hitpotentiale, melodisk, med gode rockriffs og en fed hookline.
Problemet for undertegnede med dette velmente album er bare, at det er kommet sådan cirka tyve år for sent til at være helt fedt. Alt er hørt mange, mange gange før, men det er fint veludført, og Martie Peters spiller på mange melodiske strenge. Det kunne dog være fedt med et lidt mere personligt præg. For det lyder bestemt som om talentet er til stede.
Marie Peters selv lyder som enten Rod Stewarts eller Bryan Adams' lillebror eller måske Mike Tramps fætter. Debutudspillet fra solobandet er en okay blanding af klassisk hard rock fra firserne, ballader og så noget, som mistænkeligt lyder som voldsomme angreb på populærhitlisterne. Meget melodisk, meget poppet og meget amerikansk radiorocket. Åbningsnummeret "The Beast Inside" har så absolut hitpotentiale, melodisk, med gode rockriffs og en fed hookline.
Problemet for undertegnede med dette velmente album er bare, at det er kommet sådan cirka tyve år for sent til at være helt fedt. Alt er hørt mange, mange gange før, men det er fint veludført, og Martie Peters spiller på mange melodiske strenge. Det kunne dog være fedt med et lidt mere personligt præg. For det lyder bestemt som om talentet er til stede.
