Ugens Monsterdrøn

Danske Stompeds "Opening Statement" er et udspil af internationalt snit, mener Lars Schmidt. "Popstars", "Stjerne for en Aften" og "Idols" er tv-udsendelser, som har hevet ukendte og mere eller mindre talentbemidlede sangere frem i lyset og til pladekontrakter, der har resulteret i pladeudgivelser, som nærmest har forplumret den i forvejen skrantende danske musikscene. Sidste august lavede Skanderborg Festival noget lignende - inviterede amatørbands til at dyste om en pladeindspilning i konkurrencen "Starfighters". Her var tale om vaskeægte liveoptrædener, hvor publikum ikke fik noget udstoppet popificeret bras at forholde sig til, men den rene, ægte vare. Det store pladeselskab EMI stod klar med en pladekontrakt, og dén hentede Odense-bandet Stomped hjem på overbevisende manér.

Og det er vi få danske hævi-hoveder jo svært glade for. Dansk metal er i danskernes bevidsthed stadigvæk mere en fagforening end en skøn musikalsk genre. Derfor er det godt, at det var et metalband, der vandt pladekontrakten på Skanderborg. Derfor er det godt, at et stort pladeselskab som EMI (hvis label Virgin udgiver Stomped) bruger masser af krudt på denne livgivende metaludgivelse. Og på den måde poder lidt håb ind i de ufatteligt mange danske metalbands, som har så svært ved at bevæge sig op fra undergrunden og få opbakning til det.

For metalbands er der masser af i dette land. De giver den fuld tråd i øvelokalerne, men kommer sjældent ud at spille og får endnu mere sjældent mulighed for at udgive deres musik. En lille håndfuld af Stompeds "partners in crime" ud i den ædle metal er det dog lykkedes for: Ranchy, Withering Surface, Mercenary, Mevadio, Hatesphere og Mnemic. Mens de unge Slagelse-knægte Fiji, som undertegnede så varme op til Mercenary og Evergrey i Slagelse for nylig, stadig kæmper en indædt kamp for at slå igennem. De har ikke engang fået lavet en demo, selv om de er ufatteligt effektive, energiske og stærke på en scene. Lad os håbe, at EMIs udgivelse af Stomped og den efterfølgende opbakning giver pote, så andre pladeselskaber følger med. Det er fanme så trist, at danskerne ikke tilnærmelsesvis oplever samme stolte metaltraditioner som svenskerne.

Og når denne lange og indledende prædiken er overstået, så lad os kaste os over Stompeds ekstremt lovende debut "Opening Statement":

"Opening Statement" er Stompeds officielle debut, men for et par år siden fik de udgivet deres demoer på cd. Den tæller dog ikke helt. Det gør til gengæld "Opening Statement", som holder sig ovre i den mere aggressive, pulserende og powerfyldte niche i nu metallen. Vi er lidt på samme boldgade som Chimaira og Ill Nino, når Ill Nino er rigtig hårde. Og man hører også inspirationen fra Korn. Der er ingen åbenlyse klynkende tudesjasker MTV-hits på dette album. Og tak for det!

"Opening Statement" er produceret af Rune Westberg, der har så forskellige navne som Tue West, Saybia og Carpark North på samvittigheden. Valget af Westberg skyldtes, at Stomped gerne ville have inspiration fra Westbergs fornemmelse for den mere melodiske rock. Stompeds udtryk er hårdt, og det har Westberg respekteret. Han fylder ikke så meget, men har til gengæld lavet en utrolig flot og professionel produktion i respekt for det udtryk, Stomped gerne vil stå ved.

Som hos så mange andre i nu metallen er Stompeds udtryk en blanding af aggressiv energi, rap, monsterriffs og iørefaldende omkvæd, men det kammer aldrig over. Det interessante er, at Stomped har noget på hjerte. Sanger ESB (Esben Elnegaard) sværger til Kierkegaard, og bandets tekster er præget af stærke holdninger til hele krigsproblematikken. Der er sange om, hvordan kapitalismen trækker sine blodspor efter sig, sange om skizofreni, om subkulturens helte og heltinder.

Alt i alt er "Opening Statement" på mange plan en helt igennem lovende udgivelse. Det er den første store danske metalplade-kontrakt, siden CBS signede Pretty Maids i firserne. Det er musik med power, energi og hjerte - med tekster, som vil noget. Gennemført, flot og stærkt. Et udspil af internationalt snit.