Ugens monsterdrøn
Populær
Updated
Majestætisk udspil fra Kejser Ihsahn selv! Ihsahn – "angL" (Candlelight Records/Target)
Den utvivlsomt største pioner og skarpeste musiker i black metal, Ihsahn, beriger os nu med sit andet soloudspil. Efter i 2006 på Wacken Open Air ved selvsyn at have konstateret at han stadig kan "huske" de gamle Emperor-riffs, så var denne gamle fan slet ikke urolig for at lade skiven spinde et par døgn i afspilleren. På "angL" får man fornøjelsen af at høre gæsteoptrædener fra Spiral Architect-bassist Lars Norberg og trommeslager Asgeir Mickelson, samt ingen ringere end Opeth sanger Mikael Åkerfeldt.
Til de læsere, som hørte Ihsahns første udgivelse "The Adversary", der var fantastisk, vil jeg bare sige: "angL" er endnu bedre! Tro det eller ej!? At manden besidder et uovertruffent musikalsk talent er ingen hemmelighed, men at han endnu engang er i stand til at presse grænserne for hvor meget variation man kan tillade sig på ét album uden at miste fokus, er ganske enkelt imponerende.
Det er ikke bare black metal, men derimod en smuk samhørighed af progressiv dark metal iblandet gotiske elementer såvel som death metal og helt basale heavy riffs. Naturligvis benægter black metal baggrunden sig ikke og på vokalsiden varierer han det fra den rene melodiske sang til de ondeste growls. Hør også Mikael Åkerfeldts smukke bidrag på "Unhealer", som er intet mindre end fremragende.
På mange måder er dette en egoistskive, forstået sådan at det er et album der skal høres mange gange før alle elementerne falder i hak og som derfor også kræver en del af lytteren. Den rene vokal og den til tider nærmest drømmende guitar står i skarp kontrast til den mørke, ubønhørlige, black metal og resultatet er en næsten uhørt dybde og kompleksitet. For denne ydmyge anmelder er det unægteligt årets foreløbige musikalske højdepunkt!
Karakter (på old skool 13-skalaen): 11
- Morten Vejlstrup

Kunstner
Titel
"angL"
Label
Distributør
Genre
Forfatter