Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

25 år for sent?

Populær
Updated
25 år for sent?

Kickin Valentina spiller hard rock som i slutfirserne. Bandet er måske lidt sent ude, men er ikke uden charme.

Titel
Imaginary Creatures
Dato
11-08-2017
Distributør
Trackliste
1. Eyes
2. Turns Me On
3. Devil's Hand
4. Eat 'N Run
5. Crazy
6. Street
7. Roll Ya One
8. Heartbreak
9. Burning Love
10. Imaginary Creatures
Karakter
3

Kickin Valentina har alt det, der hører sig til for at være et rigtigt amerikansk sleaze/hard rock/glam-band. Der er masser af tatoveringer, fipskæg, solbriller, bandanas, læder, omvendte kasketter, kæder, store ringe, Marshall-stacks, sanger med skovmandskjorte bundet om livet, motorcykler i video, tørklæder bundet til mikrofonstativ osv. Det eneste, bandet mangler, er originalitet og virkeligt gode sange.

OK, det er så lidt hårdt sat op. Bandet har faktisk fået komponeret et par ganske habile sange på deres nye andet album, ’Imaginary Creatures’.

Kickin Valentina stammer fra Atlanta i Georgia og spiller hard rock i en stil, som havde sin storhedstid i midt- og slutfirserne med sleaze rock-bands som Faster Pussycat, Mötley Crüe, Guns N’ Roses, L.A. Guns, Skid Row, Ratt med mange, mange flere.

Bandet blev dannet i 2012 af en række medlemmer, der tilsyneladende ikke har de helt store bedrifter på CV’et, men ud fra fremtoningen på fotos og videoer ellers ikke virker helt unge.

Det er ukompliceret musik, hvor de store budskaber ikke står i kø, men hvor det primært gælder om at få gang i den. Det lykkes da også til dels, selv om bandets potentiale såvel musikalsk som kompositorisk ikke virker specielt overbevisende.

Første videoudspil fra ’Imaginary Creatures’ i form af sangen ’Turns Me On’ er dog ikke så tosset endda. Sangen har et godt omkvæd, som godt kunne virke ret fedt ved koncerter, fordi det er egnet til at råbe med på. Det er ikke en klassiker, men viser dog, at bandet med små midler godt kan frembringe en sang med livepotentiale.



Vellykket produktion
Ved indspilningen af ’Imaginary Creatures’ har Kickin Valentina allieret sig med producer/tekniker Andy Reilly, der tidligere drejet knapper for bl.a. Bruce Dickinson, UFO, Asia og The Quireboys. Det er en fin alliance. Andy Reilly får ret meget ud af bandet på albummet. Særligt brugen af varieret vokal i vers og omkvæd virker flere steder overbevisende.

Sanger Joe Edwards har en noget éndimensionel stemme, der lyder lidt i stil med Mike Tramp. Men brugen af kor i flere af versene og alternativ lyd på leadvokalen løfter klart niveauet i sangene. Det virker eksempelvis fint i en af albummets bedste sange, ’Streets’, der har umiskendelige Aerosmith-kendetegn.

Bandet har naturligvis også inkluderet en halvakustisk ballade på ’Imaginary Creatures’ i form af den ikke særligt opfindsomt betitlede ’Crazy’. Den er stort set lige så lidt opfindsom, som navnet antyder, og lyder ikke så lidt som noget, Aerosmith, der også har en ’Crazy’-ballade på repertoiret, kunne have smedet. Men nu er det jo ikke originalitet, der kendetegner rock’n’roll, og Kickin Valentinas ’Crazy’ fungerer såmænd fint nok som ballade.

Lidt spøjst har bandet inkluderet en version af det gamle Elvis Presley-hit ’Burning Love’ på ’Imaginary Cratures’. Det virker lidt malplaceret, men viser samtidigt lidt om, at 60’er-rock’n’roll og 80’er-hard rock er ganske beslægtede størrelser.

’Imaginary Creatures’ ville måske have haft en chance, hvis det var blevet udgivet i genrens heyday i 80’erne. Samtidig er spørgsmålet så, om der fortsat er en interesse for Kickin Valentinas version af sleaze rock nu om dage. Det synes tvivlsomt. Men mon ikke der er en plads til bandet på den lange række af biker-festivaler, der er rundt omkring i staterne og i Europa?

Med ’Imaginary Creatures’ har bandet i hvert fald gjort opmærksom på sig selv på et godkendt niveau.

Kickin Valentina giver koncert på High Voltage i København den 13. oktober.