Progveteraner med patina
Populær
45 års erfaring – men ingen træthed at spore.
Yes har mere end 45 år på bagen. Godt nok er det kun bassist Chris Squire, der har været med hele vejen. Men da guitarist Steve Howe kom med i 1970, og trommeslager Alan White steg på i 1972, kan man vel god ret kalde dem oprindelige medlemmer. Den nuværende udgave af Yes fuldendes af to forholdsvis nytilkomne. Geoff Downes på keyboards er mest kendt for at være medstifter af og også samtidig keyboardspiller i det mere pop-progressive band Asia. Geoff Downes var med på et enkelt Yes-album i 1980, men returnerede i 2011. Endelig er der sanger Jon Davison, der kom med i bandet i 2012.
Tre albums spillet
På den netop afsluttede europaturné havde Yes sat sig for at spille hele tre album fra halvfjerdserne i deres fulde længde. Det er ’The Yes Album’ fra 1971, ’Close to the Edge’ fra 1972 og ’Going for the One’ fra 1977.
Yes gik på scenen i et næsten udsolgt Train og gik straks i gang med ’Close to the Edge’. Der var altså ikke tale om, at man agtede at spille de tre album i kronologisk rækkefølge. Til gengæld fulgte bandet rækkefølgen på de enkelte albums.
Ingen kommunikation med publikum før første album var færdigt, hvorefter Chris Squire kort præsenterede næste album ’Going for the One’. Det virkede umiddelbart som et lidt ejendommeligt valg, da dette album ikke hører til blandt de mest populære Yes-album. Denne midterste del af koncerten var da også den mest stillestående.
Efter en kort pause returnerede bandet så på scenen til den store finale med afspilning af hele ’The Yes Album’, der rummer klassikkere som ’I’ve Seen All Good People’ og ’Starship Trooper’.
Yes holder stadig fanen højt
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan Yes' musik stadig holder så mange år efter udgivelsen. Det er kompliceret musik, men det er fantastisk at se, med hvilken lethed de gamle musikere leverer varen. Specielt Steve Howe har nok at se til med at skifte mellem forskellige guitarer – ofte i samme nummer. En anden ting, man også lægger mærke til, er, hvordan sanger Jon Davison – ud over at bære samme fornavn – også har en vokal, der ligger meget tæt op ad den oprindelige forsanger Jon Anderson. Hans vokal er knap så distinkt som Jon Andersons, men det gør bestemt ikke noget.
Det blev en fin koncert i Aarhus. Måske havde det været bedre, hvis man havde nøjes med at spiller ’Close to the End’ og ’The Yes Album’ og krydret med nogle udvalgte sange fra resten af bagkataloget. Eller man kunne eventuelt have valgt at spille albummet ’Fragile’ i stedet for ’Going for the One’.
Nu blev ’Fragile’ dog repræsenteret i form af det enkelte ekstranummer ’Roundabout’.
Men Yes er still going strong, og det tyder godt for det kommende album ’Heaven & Earth’, der udkommer til juli.