Gudfader på rovdrift

Gudfader på rovdrift
Lars Schmidt mister en del respekt for Ozzy, som han mener, driver rovdrift på fansene med boxsættet "Prince of Darkness". Det er lidt svært at forstå, hvad det her egentlig skal til for? Det er ikke så forfærdelig længe siden, at Ozzy udsendte en dobbelt-greatest og et par år før det ligeledes "The Ozzman Cometh"; begge med stort set de samme numre, som også udgør greatest-delen af dette boxsæt. Hvor nødvendigt er lige netop DETTE boxsæt?

I alt fire cd'er, 52 numre, heraf 12 ikke tidligere udgivne. Læg hertil seks demoversioner af i forvejen kendte numre. Altsammen naturligvis fabelagtigt lækkert pakket ind. Men hvor interessant er det? Hvor nødvendigt er det?

Det mest interessante er et par af demoversioner på cd2, hvor ikke mindst "Bang Bang" (der senere blev til stærke "Facing Hell" på "Down to Earth") og også en tilbagelænet saxofonspækket (!) version af den eminent smukke "See You On The Other Side" fra "Ozzmosis" er rigtig, rigtig spændende. Ja, i svage øjeblikke næsten hele det her cirkus værd. Det helt vildt interessante ved især "Bang Bang" er, at nummeret har en helt anden og også overordentlig fed melodi i forhold til "Facing Hell".

Cd1 er en typisk greatest hits omgang krydret med et par liveversioner. Cd2 er live- og demoversioner. 3'eren er Ozzy i samarbejde og/eller duet med alle mulige og umulige: Miss Piggy, Lemmy og en håndfuld rappere m.fl. Cd4 er Ozzys svar på Metallicas "Garage Inc.": Hans egne fortolkninger af hans yndlingsnumre samt hans og datteren Kellys fælles voldtægt af "Changes". Kun Beatles' "In My Life" og Lennons "Working Class Hero" kan mærkes rigtigt på cd4; en cd som direkte er indspillet i forbindelse med udgivelsen af boxsættet. Det, der er så fandens ved cd4, er, at Zakk Wylde, tidens sejeste superguitarist og manden bag Ozzys lyd gennem de seneste 15 år, slet ikke er med, og derfor bliver cd'en en noget tam affære. For at sige det mildt. Ingen nerve. Ingen energi. Ingen personlighed.

Blot én håndfuld numre ud af hele 52 sætter sig spor hos denne efterhånden ultimativt skuffende Ozzy-fan. Ja, det nærmer sig efterhånden Ozzys ultimative synd over for hans fans. Eller gør det? Mon ikke fru Sharon kan finde på et par krumspring til for at give os alt andet end et nyt album og en ny tour?

Så hvor nødvendigt er boxsættet "Prince of Darkness"? Det er overhovedet ikke nødvendigt! Hverken for Ozzys familieformue, for musikhistorien - eller for dig og mig. Der er ingen grund til det her. Overhovedet. Dette boxsæt er blot endnu en årsag til at miste lidt mere respekt for en mand, der engang havde betydning.

Til slut skal blot bemærkes, at der i karaktergivningen ikke på nogen måde er taget hensyn til de mange hits på cd1 og cd2. Disse hits er udgivet indtil flere gange før, så derfor er det først og fremmest cd3 og cd4 plus demoerne på cd2, der gives karakter for.

Titel
Prince Of Darkness
Label
Distributør
Forfatter
Karakter
2