Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Impious forsøger sig uden held

Updated
Kent er ikke imponeret af Impious Impious er et svensk death/thrash band med rødder i den klassiske svenske døds-scene. Derfor er det heller ikke overraskende, at de minder om tidlig Entombed, Hypocrisy og At The Gates. Lige på og hårdt, og her tager vi ingen fanger!

Bandet har i snart 10 år kæmpet med små ændringer i deres line-up, smidt en lille håndfuld demoer på gaden hvorefter de rigtige albums begyndte at komme i 1998 , hvor debuten ”Evilized” blev sluppet. Her i 2004 udkommer bandets fjerde studiealbum ”Hellucinate” så, en plade med masser af energi og aggressivitet. I alt på 39:09 minutter, bestående af 10 morderiske, måske endda selvmorderiske sange med en bestialsk hang til at personificere sig med nåle, indskydelse af udefinerbare substanser og bagefter klage over hallucinationerne.

Rent teknisk er Impious ganske gedigene i deres håndværk. Deres sanger Martin Åkesson er endda så alsidig, at han også til tider synger som en heavy metal sanger med høje toner á la Bruce Dickinson fra Iron Maiden, hvilket specielt gør sig bemærket på nummeret ”Infernique”.

Skiven udmærker sig desværre ved at være mere middelmådig end god. Intensiviteten er i højsædet, men sangene minder for meget om hinanden, og ikke at kunne skelne sangene fra hinanden trækker fra. Meget endda, for det er svært at holde fokus når man bliver lullet i søvn af gentagelser, selvom det ellers er svært med det lydniveau som Impious lægger for dagen!

Kunstner
Titel
"Hellucinate"
Distributør
Genre
Karakter
2