Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Demoer fra Impious

Updated
KongKent anmelder Impious' demoer Svenske Impious, der for et par måneder siden udgav studiealbummet ”Hellucinate” fik ikke de store anmelderroser med herfra. Nu er de så tilbage, da deres pladeselskab vil udgive syv hidtil usete demooptagelser, krydret med seks covernumre af bl.a. Sepultura, Mötley Crüe og to Metallica sange.

Skiven består af de to demoer ”Promo 2001” og ”Born To Suffer demo 1996”, hvor sidstnævnte har givet titlen til denne udgivelse, og en håndfuld covernumre der ikke rigtig kunne få mig op af stolen. I alle tilfælde er originalerne langt bedre. Deres måde at spille ”One” på af Metallica er simpelthen så elendig, at det ikke er nok bare at krumme tæer.

Er man Impious-fan er disse demoudgivelser utvivlsomt en sjov anekdote i samlingen, men ellers er det en ret ligegyldig udgivelse. Bandet siger da også selv, at de godt ved, at der ikke er ret mange, der er vilde med coversange på udgivelser; så man kunne spørge sig selv om hvorfor de så udgiver det, velvidende at ikke ret mange gider smide håndtegn efter det!? Jeg gør i hvert fald ikke.

Kunstner
Titel
"Born To Suffer"
Distributør
Karakter
1