Genbrugt ensformighed

a1778057319_10-1024x1024

A Pale Horse Named Death lægger ikke skjul på inspirationskilderne, men evner ikke at leve op til hverken deres eller eget niveau på bandets første udgivelse i seks år.

Titel
When the World Becomes Undone
Dato
18-01-2019
Label
Genre
Trackliste
1. As It Begins
2. When the World Becomes Undone
3. Love the Ones You Hate
4. Fell in my Hole
5. Succumbing to the Event Horizon
6. Vultures
7. End of Days
8. The Woods
9. We All Break Down
10. Lay With the Wicked
11. Splinters
12. Dreams of the End
13. Closure
Forfatter
Karakter
3

Sal Abruscato har CV’et i orden. Efter at have trommet Type O Negative gennem bandets formative år, kulminerende med den stilskabende ’Bloody Kisses’ fra 1993, flyttede han over til bysbørnene fra Life of Agony, hvor han var en stor del af Brooklyn-orkestrets to lige så erindringsværdige første plader, ’River Runs Red’ og ’Ugly’. Efter således at have sikret sig sit navn i metallens historie har der været noget mere stille om trommeslageren. Et par Life of Agony-gendannelser har sikkert foret kistebunden, mens det kunstneriske fokus har ligget hos A Pale Horse Named Death, hvor Abruscato er idemand, grundlægger, sanger og vokalist.

A Pale Horse Named Death har dog, grundet Life of Agonys reunion-tour nummer to, ligget stille i en del år, efter det blev til to hurtige plader i starten af 2010’erne. ’When the World Becomes Undone’ er første udgivelse i godt og vel seks år, og den oser af Abruscatos fingeraftryk. Forstået sådan, at den lyder som alt, Abruscato hidtil har været en del af. Inspirationen fra både Life of Agony og i særdeleshed Type O Negative ligger tommetyk over samtlige numre af den lettilgængelige goth-metal, A Pale Horse Named Death serverer. Abruscato lægger sig tæt op ad Kenny Hickeys guitarspil og -stil, ned til mindste detalje, eksempelvis i pladens sidste par numre, ’Splinters’ og ’Dreams of the End’, hvor vi nærmest bare er en Pete Steele-vokal fra noget, der let kunne være et outtake fra de senere og svagere Type O Negative-plader. Ligheden bliver i øvrigt ikke mindre af, at Abruscatos egen afløser i Type O Negative, Johnny Kelly, også sidder bag trommesættet i A Pale Horse Named Death.

’When the World Becomes Undone’ er melodisk og let at lytte til og trods det faktum, at adskillige numre når ud over seks minutter i længden, ikke umiddelbart en plade, man farer vild i. Abruscatos vokal minder i påfaldende høj grad om Alice in Chains-guitaristen Jerry Cantrells, hvis grødede, snøvlende råhed fungerer udmærket som modsvar til pladens svævende gothrock-harmonier. Tematisk omhandler pladen apokalypsen, verdens snarlige endeligt pga. menneskehedens egne fejl, hvilket bliver underbygget af en håndfuld mellemspil undervejs på pladen, der med lyden af snerrende rovdyr (’As It Begins’), gungrende dommedagsklokker, gråd og tænders gnidsel og en stemning af uhygge (’The Woods’ og ’Closure’) understreger, at det hele lidt går ad helvede til.

Det gør det desværre også ret hurtigt, efter man kommer over de indledende manøvrer på ’When the World Becomes Undone’. For pladen har én gennemgående svaghed. Materialet og sangskrivningen halter massivt, hvilket måske kan forklare nødvendigheden af tre ligegyldige stykker baggrundslarm, hvor stemningsskabende man så end måtte synes, de er. Titelnummeret og ’Love the Ones You Hate’ starter pladen stærkt, men desværre udvikler albummet sig til en serie af sange, der hver især mangler særpræg, karakter og bare ét træk eller to, der ville gøre, at man husker dem mere end 30 sekunder efter, man har hørt dem.

A Pale Horse Named Deaths tredje album fungerer udmærket som en stemningsskaber, men pladens enkeltdele er desværre gennemsyret af en sløj sangskrivning. Trods albummets seks år i støbeskeen virker det, som om størstedelen af numrene simpelthen mangler at blive gennemarbejdet. Det bliver aldrig rigtig interessant musikalsk håndværk, ikke mindst fordi det samtidig lyder ekstremt meget som enten Type O Negative, de mindre mindeværdige Life of Agony-plader eller Jerry Cantrells ’Degradation Trip’, alt efter hvor på pladen man laver nedslag. Således er A Pale Horse Named Death et orkester, og dermed langt hen ad vejen én person, Sal Abruscato, der mangler for mange gode ideer. Både hvad angår det musikalsk nyskabende og den gode sangskrivning.