Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mere af det samme – igen!

Updated
cover_1533899342523298

Amaranthe gentager sig selv igen og igen på 'Helix'. Det er en trættende omgang.

Kunstner
Titel
Helix
Dato
19-10-2018
Trackliste
1. The Score
2. 365
3. Inferno
4. Countdown
5. Helix
6. Dream
7. GG6
8. Breakthrough Starshot
9. My Haven
10. Iconic
11. Unified
12. Momentum
Karakter
1

Amaranthe har nu udgivet fem album på otte år. Det nærmer sig det mere end rigelige.

Bandets koncept med at blande euro-amerikansk pop med power metal og metalcore har efterhånden mistet sin charme og begynder at virke udbrændt.

'Helix' rummer 12 sange, hvor ingen varer længere end fire minutter, og hvor halvdelen er på under tre et halvt minut. Det er altså ikke de store værker, som bandet forsøger at skabe. I stedet går Amaranthe efter at komme hurtigst muligt hen til omkvædet. Inden skal man på hver sang så lige igennem den for bandet obligatoriske proces, med at alle tre vokalister helst lige skal have et ord med på vejen.

Ny vokalist
Elize Ryd er naturligvis fortsat bandets primære frontfigur, men omkranses af Henrik Englund Wilhelmsson på ”unclean” vokal og nye mand Nils Molin på "clean" vokal. Nils Molin fra power metal-bandet Dynazty har afløst bandets oprindelige sanger Jake E.

Molin gør generelt ikke noget overbevisende indtryk på ’Helix’, hvor han ikke helt lader til at være i sit rette element. Det forekommer heller ikke helt indlysende, hvad de tre vokalisters roller egentlig er i bandet. Der synes ikke at være tale om, at de står for hver sin karakter i de enkelte sange. Det er åbenbart mere udtryksformen, som man gerne vil have. Wilhelmssons vokal virker især ofte malplaceret. Der er ikke tale om egentlig growl, men mere om en slags forvrænget rap.

Mere af det samme
Musikken har endnu en gang sit udgangspunkt i popsange, der tilføjes noget metallisk rytmeguitar. Det kan som udgangspunkt være udmærket, men ’Helix’ mangler de rigtigt gode riffs. Guitaren forbliver stort set hele tiden et rytmeinstrument, der sammen med bas og trommer baner vejen for vokalen. Der er en unødvendig stor anvendelse af breakdowns på sangene, hvor guitaren går helt i står for at give plads til – særligt – Wilhelmssons rap. Alt det, sammen med bandets evindelige brug af synthesizers, loops og andre effekter, viser sig da således også i første video fra Helix.

Sangen ’365’ kunne vel med en anden guitarfri produktion vel ligeså godt være en Britney Spears-sang.

">

I det hele taget er sangene for de flestes vedkommende popsange, der kunne være skrevet til hvem der nu er tidens stjerne, ligesom der naturligvis her og der sniger sig lyden af Eurovision Song Contest ind. Eksempelvis er der noget østeuropæisk melodi grand prix-stemning over omkvædet i sangen ’Countdown’, som er andet videoudspil fra ’Helix’ og samtidig er en af de sange, hvor bandet bedst får parret metaldyret med poptøsen.



Indimellem forsøger Amaranthe sig på ’Helix’ med nogle semi-ballader og duetter i stil med noget, som minder lidt om Within Temptation. Det gælder sange som ’Unified’, ’Dream’ og ’My Heaven’. Men det når aldrig Within Temptations niveau.



Som skrevet kan det være fint at blande ren pop med metal. Men Amaranthes udgave virker efterhånden for kalkuleret, fortænkt og uinspireret. Alt i alt er ’Helix’ et temmelig sløjt album, som kun kan anbefales til dedikerede fans.