I røg og hamp

ANVIL-–-Legal-At-Last-678x678

Veteranerne i Anvil har netop udgivet bandets 18. album, ’Legal at Last’. Det lyder, som det plejer, men det nu slet ikke helt tosset.

Kunstner
Titel
Legal at Last
Dato
14-02-2020
Trackliste
Legal At Last
Nabbed In Nebraska
Chemtrails
Gasoline
I’m Alive
Talking To The Wall
Glass House
Plastic In Paradise
Bottom Line
Food For The Vulture
Said And Done
No Time (Bonus Track)
Karakter
3

Man kan med god ret indvende, at det er de færreste Anvil-album, der for alvor har sat uudslettelige spor i historien. Album er kommet i en lind strøm igennem de seneste mere end 40 år, og hver gang lyder det meget som det forrige album, og det gør det efterfølgende så sædvanligvis også. På trods af denne manglende musikalske udvikling i bandets udgivelseshistorie er der noget formildende ved bandets fortsatte utæmmede engagement og gåpåmod, som ofte synes at være imod alle odds.

Med ’Legal at Last’ formår Anvil faktisk at udgive et ganske godt album, hvilket ikke er det samme som et virkeligt stort album. Men albummet holder langt henad vejen som et gedigent metalalbum fra den gamle skole.

Anvil fejrer på ’Legal at Last’ afkriminaliseringen af Cannabis i Canada. Coveret viser en engel, der ryger af en bong udført af en glasambolt, og albummet åbner med titelsangen, der sættes i gang med lyden af antændelsen af den hellige urt. Det er ganske fornøjelig albumåbner med alle Anvil-kendetegnene: fuld fart frem, de til tider umotiverede breaks, de skrålende koromkvæd og Steve Kudlows (Lips’) hæsblæsende solo.

">

Også på albummets anden sang er temaet euforiserende stoffer. På ’Nabbed in Nebraska’ oprulles historien om en gang, hvor bandet blev stoppet af politiet i USA med lidt for mange ”godter” i posen. Tempoet er sat ned på denne sang, som lever på et sejtrækkerriff og et effektivt omkvæd. Videoen, som er udgivet sammen med sangen, er en minimalistisk tegnefilm, der er ganske sjov med bandet drønende hen over staterne – ikke i en stor tourbus, men i en kassevogn med anhænger. Anvil har fortsat selvironien i behold.

">

Ellers går det på resten af albummet over stok og sten, hvor der er inspirationer (Læs: stjæles med arme og ben) fra andre klassiske metalbands. ’Chemtrails’ og ’Bottom Line’ står i gæld til Motörhead, og ’Gasoline’, 'Plastic in Paradise' og ’Said and Done’ har klare Black Sabbath-referencer. Men det forbliver alligevel Anvil, som vi kender dem.

Nyt tekstunivers?
Teksterne har aldrig været det, der har været det største fokuspunkt hos Anvil. Men på ’Legal at Last’ har der sneget sig en miljøbevidsthed ind i tekstuniverset. Såvel ’Chemtrails’ som ’Gasoline’ og ’Plastic in Paradise’ beskæftiger sig med forurenings- og klimaproblematikken. Det havde man måske ikke lige set komme fra Lips & co.?

Lips har aldrig været nogen stor sanger. Det er han fortsat ikke. Men hans raspende stemme fungerer alligevel ganske godt på Anvils ikke særligt raffinerede, men funktionsdygtige sange.

Det kan sagtens være, at man om kort tid har glemt alle sangene på ’Legal at Last’, men så kommer der sikkert et nyt Anvil-album. Indtil da fungerer sangene dog fint. Det er ikke klassikere, men som opvarmning til en våd fest eller festival er et Anvil-album altid garant for oparbejdelse af godt humør. På den front svigter ’Legal at Last’ heller ikke.