Cthulhu lader vente på sig
Populær
Diabolsk larm med gode intentioner.
2. The Unreverberate Blackness of the Abyss
3. Spheres
4. R'lyeh
5. Sermon II
6. Dissecting Temporal Dimensions to Afflict the Abyssi of Chronos
7. Miskatonic
8. King God
9. Sermon III
10. Prayer
11. Arkham
Apparatus er en beskidt, laset bastard født i 2012 af blandt andet Jakob Larsen på guitar/backingvokal fra Eldjudnir og LLNN, samt trommeslager Richardt Olsen og guitarist Thomas Fischer fra Defilementory. Ep'en 'Demonomicon' fra marts 2014 var den første officielle vejrtrækning fra misfosteret, der her udgiver debutalbummet 'Apparatus', der som omdrejningspunkt har Lovecrafts mytologi om Cthulhu m.m.
Musikken beskrives mest præcist som ekstremmetal med flagrende arme som en genfødt Kraken, rasende under havoverfladen på de dybeste steder, hvor alt er mudret og sigtbarheden lig nul.
Apparatus larmer ad helvede til, og det er svært at kalde det musik. Men historien og ideerne er ikke alene tydelige, men også fascinerende, og somme tider ville det være ønskværdigt, hvis vi bare anmeldte gode ideer eller intentioner. På det plan fejler Apparatus nemlig ingenlunde, men musikalsk hører de til Hexis-segmentet, uden at det lykkedes dem at gribe nok om numrene, til at de giver mening. Ergo forbliver det ekstremlarm, der vil få de rigtig hardcore publikummer til at virke seje og de øvrige pussies til at stå nede bagved med hænderne for ørerne.
'Miskatonic' er et af apparatets bedste numre. Som på mange af de andre er det tung sludge med en vokal, der er dyb nok til at slå ihjel på frekevensen alene, men de forskellige stykker har ro og længde nok til at nå ned i de dybere lag, og opbygningen fungerer sublimt. Også de tre messende prædikener ('Sermon I' '-II' og '-III') træder frem som positive holdepunkter blandt de elleve skæringer.
'Spheres', der nok bevidst skal være mystikomspundet og dissonant, forbliver blot klaverforvirret disharmonisk ligegyldighed, meget langt fra hvor end Cthulhu har tænkt sig at stige op, når den tid kommer. Hver gang, at det er lige ved at blive rigtig interessant, både melodisk og støjmæssigt, indtræder kaos og opløser spændingen i ren skuffelse. Et andet eksempel på det samme er 'Dissecting Temporal Dimensions to Afflict the Abyssi of Chronos', der konstant balancerer mellem at være et ekstremmetallisk mesterværk og modbydelig ørevold. Det er synd for projektet, der er så elskværdigt med sin inspiration og sammenbinding, men desværre ikke evner at følge det op på lydsiden.
En melodisk rød tråd eller en lettere tilgængelig lyd havde gjort sin del. Udover ønsket om at hidkalde Cthulhu er det svært at gætte sig til, hvad Apparatus har i sinde, og de udviskede grænser mellem skrammel og blackened death skal defineres tydeligere, inden bandet for alvor har noget at byde på albummæssigt, men det er muligt, at liveversionen er anderledes interessant. De spillede deres første koncert så sent som i slutningen af det herrens år 2013 på Underwerket i Valby, og uanset at albummet 'Apparatus' ikke træder ind i rækken som et af de store, er det kærkomment at høre et troværdigt undergrundsprojekt eksekveret af energiske musikere med blod på tanden.