Zombierne kommer! Men ikke langt

Populær
Zombierne kommer! Men ikke langt

Når Facebreaker lykkes med riffarbejdet glider det hele så udmærket ned, men med så langt mellem snapsene kunne albummet godt have begået sig som en ep blot.

Kunstner
Titel
Dedicated To The Flesh
Dato
28-06-2013
Trackliste
1. Meat Freak
2. Dedicated To The Flesh
3. Catacomb
4. Zombie Flesh
5. Mutilator
6. Nuclear Outbreak
7. Hellmaster
8. Carving For Brains
9. Swarm Of Zombies
10. Legions Of Doom
11. World Cremation
12. Tomb Of The Hungry Dead
Karakter
2

En stor del af Sveriges musikalske arv er heldigvis en masse (foruden Björn Afzelius): Dødsmetal! Facebreaker har været med siden ’99, men aldrig været særligt aktive på album-fronten. ’Dedicated To Flesh’ er gruppens fjerde fuldlængdeudgivelse, og er man i tvivl om, hvorvidt Facebreaker kredser om et tema, kan sangtitler som ’Zombie Flesh’, ’Carving For Brains’ og ’Swarm Of Zombies’ være et passende hint. Åbneren ’Meat Freak’ er en tung skalle og kærlighed ved første mundfuld hjerne, og på samme måde opfordrer anden skæring, titelsangen ’Dedicated To The Flesh’ absolut til en luns mere, mens man grubler over hvorvidt det er muligt at tage zombie-temaet alvorligt.

Begge numre er tilbagelænede og bygget op omkring gedigne guitarriffs. Facebreaker er for længst gået ud af den gamle skole uden de større melodiske guitar-eskapader, og der er langt til landsmænd som Dismember og Vomitory, men skal vi blive i Sverige, skæver Facebreaker også langt mere til navne som Bloodbath og At The Gates, men uden deres noget skarpere kompositionsevner.
 
Set i dét lys har Facebreaker muligvis deres berettigelse, men albummet skal gennemlyttes, inden knytnæven kommer helt op over ørerne, og det er en tøven, som er på sin plads, for de næste par numre er træge og rutineprægede. Bevares, det er også svært at genopfinde svensk død, men når man ikke kan gøre de gamle kunsten efter eller være mere interessant end de nyere, er tiden måske løbet fra dem. Det ændrer ikke på, at albummet er vellydende og energifyldt, men mere spændende bliver det ikke.
 
For meget fyld
 
Mika Lagreen er som den eneste først stødt til Facebreaker efter dannelsen, men udover at have haft sin plads dér i over ti år, spiller han også i det mere kendte svenske dødsmetalband Grave, hvor han i 2011 overtog efter Magnus Martinsson på guitar. Facebreakers øvrige line-up har holdt siden oprindelsen, selv om mejetærskeren Roberth Karlsson på mikrofon også er aktiv i Tormented og Aktiv Dödshjælp blandt flere, og det vidner om, at Facebreaker som konstellation synes dedikeret til netop dette projekt.
 
Deres sidste fuldlængdeudgivelse, ’Infected’, er delvist indspillet i Peter Tägtgrens (Hypocrisy, PAIN) uforlignelige lydstudie ’Abyss’ som også har lagt navn til et par af Graves udgivelser, nu de blev nævnt alligevel, og hvor danske Essence i 2012 indspillede ’Last Night Of Solace’ (læs et interview om inspilningerne her).
 
’Dedicated To The Flesh’ har en anden og mere spredt indspilningsproces bag sig, som har strakt sig over godt tre måneder, hvor trommerne er indspillet i The Panic Room Studios, resten i Slowly Rotting Studios and Crypt of Death Studios i hjembyen Finspång og mix og mastering atter foretaget i Slowly Rotting.
 
Facebreaker har visse ligheder med Illdisposed, men når Karlsson ikke har subwooferens (Bo Summer) hadske dybde i registret, og det genkendelige omkvæd mangler, kan det være det samme. Sangene ryger ind ad det ene øre og ud af det andet, uden at efterlade sig nævneværdige indtryk. ’Dedicated To The Flesh’ har enkelte velplacerede kvælertag på sig, som ’Mutilator’. ’Hellmaster’ og ’Swarm Of Zombies’, der skræller det ligegyldige ultimativt væk og demonstrerer, hvad Facebreaker egentlig er i stand til, når de gider, for det er både tonsertungt og forbandet godt bygget op. Men kort opsummeret, så har vi hørt det før, og hvad zombie-temaet angår: Not so much.